Posted in: digt, VI

Tådryppende

Magte mennesker med sværere liv 

prosaisk poetisk

ad hvilken åre strømmer disse døde børn

disse overlevende voksne?

 

ikke 

blande os selv ind hvis 

ikke 

med vid visdom og hjerte

flagrer gamle overskriver i digital glemsel

hvor er dét liv som blev levet imellem

den gamle dato og i dag

 

Vi hopper over åen ad synlige sten i løbet

havner ikke i vandet og

gør vi er vandet altid vand og som vand 

vådt varmt kølende medrivende stille 

vi kender vand

krydser uden sten og datoer

for mennesker lider og det er lidelsen der betyder

ikke lidelsens lighed med tidligere det er smerten

frygten tabet ydmygelserne der tæller 

og det tilhører 

hver enkelt at redegøre for

uden mistro er udgangspunktet tillid 

og er det sten datoer gammelt nid og misbrug af tillid

er åen en sti af sten

ingen steder at dyppe fødderne 

bare pege og sige

de lider dét

er nok

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to Top