Fra høstakken:
Så din lille Pirat
ikke dele, streame
film sent om natten
Et digterisk DU er en ambivalent størrelse. DU kan være et kamufleret JEG eller et JEG, der taler til sig selv. DU kan være en konkret anden i relation til JEG. DU kan være læseren. DU kan være et alment MAN.
DU er altid samtidig en direkte henvendelse og er derfor en velegnet form til opfordringer, ordrer, formaninger og bønfaldelser. Med et gennemgående DU er der tvivl om, hvem der taler, men ikke om, at der tales til nogen.
Fra høstakken:
Så din lille Pirat
ikke dele, streame
film sent om natten
Tænk på 1 million mennesker.
Tænk på, at de er på flugt.
du VED det du har selv læst det
du har set en overskrift
du husker ikke hvor
verden siger du findes den? mennesker så langt øjet rækker i alle retninger ingen står på hinandens skuldre sådan fungerer det ikke ved hinandens side ikke over under ved siden af bag foran ikke flere verdener det er artens sprog politik siger du er noget man stemmer ind stemmer på stemmer ud mener følger føler? […]
Nej, det begynder længe før dét, en celledeling, et ledbånd, en muskel, et organ, en synapse, en koordineret bevægelse,
Nej, det begynder med en idé, en impuls, se verden, se dén verden, se denne verden møde den verden, rejs ud til hvor de mødes, bliv klog, eller mere uvidende, hvad der nu end passer situationen bedst, men lav planer, udfør planer, rejs mens du gør det,
Indøvet tale i S-toget
på tur fra vogn til vogn
fremstrakt hånd
låge 1
Et NU findes
låge 2
En forestillet fremtid findes
låge 3
Den forestillede fremtid er ikke sat i sten
Hvad skal du egentlig gøre godt for
hvad nytter du dog
med din idiotiske vrede
smadrer det omhyggeligt byggede over tid
hvornår kom I betyder ska I snart af sted igen hvorfor kom I ikke til mig først? vi kom for lidt siden, vi faldt i snak betyder vi forstod ikke dit behov vi forstod faktisk slet ikke dit behov for at vi opsøgte dig og bekræftede vores første møde hvordan har du det […]
hvad siger du til at skulle gå ad stejle bjergveje syv kilometer ned og op og ned og op for at komme til en Lidl med dine 150 Euro om måneden til at købe lidt af alt det et menneske behøver og så gå den samme vej tilbage til dit kulsorte indelukke af UNHCR-plastic syv […]