Posted in: digt, henvendelse DU/apostrofe, lyd og tekst

#27 Hej Pirat klar

Fra høstakken:

 

Så din lille Pirat 

ikke dele, streame

film sent om natten

ikke overspille, optage 

på kassettebånd fra radioen

kopiere bogen fra biblioteket

artikler bag betalingsmuren

så din lille Pirat, alt vil du dele 

kan du så la’ vær 

 

Tænk på de stakkels
sultne kunstnere på loftet
se dem vansmægte og martres
se hvordan kunststøtten beskæres
se de forfrosne kunstnere der igen
performer, læser, spiller, udstiller uden honorar
de KAN jo ikke leve
af to snottede flasker vin
en buket blomster og vældig meget velvilje
og promovering, ikke glemme promovering
ikke glemme 

 

Kan du så holde fingrene væk, din lille Pirat
tænk nu på Amazon, Apple og Netflix, de stakler
tænk på hele fødekæden, der skal suge
næring fra kunstnerens mave
før hun selv bliver mæt

Tænk hvis alle var som dig, lille Pirat, tænk på det

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to Top