Posted in: allegori, digt, henvendelse DU/apostrofe

krykker

 

så satte du foden dér

og underlaget sank under dig

foden smuttede

du fik våde fødder

du faldt i vandet

kunne ikke bunde 

du kom op igen 

din historie ligner andres historier om at blive våd

om at miste fodfæstet forsøge at komme over

om at ville noget

din historie er ikke et fragment men hel i sig selv

du kan ikke spole tilbage og ikke falde i

du kan fantasere og lyve

for budskabets skyld

for at videregive det du ikke selv forstod før du faldt i

hvad er lært af uheld hvis ikke idealet? 

 

at faste forbindelser slår at tage chancen 

ansvaret for dit eget liv selv eller turde overlade det til andre

at idealet står over dit eget liv og det var dét

du ville kæmpe for

eller lade som om

du ikke kunne have forhindret

at du faldt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to Top