Posted in: centrallyrik, digt, rejseskildring

på vej mod Napoli

på vej mod Napoli
ikke en migrant eller flygtning i sigte
hvem andre end os

tager pilgrimsruten til Pompei
for at se på døde mennesker
landskabet er bare
landskab dét gør det godt
jeg kan ikke mærke at jeg har
fødselsdag mine biorytmer
bekræfter tomrummet
men det er aldrig ingen følelser
vel? det er fraværet der smerter
tilknytning sammenhæng tilhør
jeg har heller ikke hjemme hér
og spørger tit hvor hjem egentlig er
mad krydser grænser bedre end noget andet
så frikadellerne og rugbrødet er ankeret
i sig selv det er savnet af det kendte
som udtrykker det
hvad savner jeg om bord på toget
som ikke er i udsigten
hende jeg deler liv med

AT der er en udsigt som vækker mig
med høje cypresser
nedslidte stationer ruiner
af beboelseshuse og fabrikker langs sporet
dér et hjemmelavet telt helt op af muren ved jernbanen
hér togene kører langsomt på vej ud af
ind i Rom en plasticpose
med affald står sirligt pakket til afgang en mand
bøjet over sin taske
ryggen til banen
han lyner teltet
falder næsten sammen med mur og med græs
og så
er han evig

Comment (1) on "på vej mod Napoli"

  1. Ny tekst (fra januar 22 – publiceret 11. juli 22)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to Top