Vi sender 600 kr til en flygtning vi har mødt vi har allerede givet ham et øjebliks opmærksomhed
en gammel mobil et digt om mødet
et års korrespondance på broken English og korte sætninger
han sidder i fængsel efter at have langet ud efter en aggressiv betjent
der afhørte ham i hospitalssengen ne
top vågnet af operation
pengene sender vi via en ven
han må ingenting modtage
før han kommer ud
I en periode derefter
er vores langdistanceforhold varmt
gradvist bøvles alting til
han veksler mellem over-the top-kærlighedserklæringer
og indtrængende bønner om penge
nu til fætteren der er fængslet
med fingrene om tremmerne står fætteren på fotos
bag beskederne mærker vi ikke længere mennesket vi mødte
skylder han os noget?
var de 600 kr
fulgt af en klausul om inderlighed
om vedvarende nærvær
er det OS der har gæld
for inspirationen for kontakten
fordi vi én gang gav hvad vi kunne undvære dén måned
skal vi bevare kontakten bryde kontakten er der noget VI kan gøre spørger vi konstant alle vi møder og gjorde vi noget forkert?
—
ny indlæsning behøves
har rettet teksten ind efter oplæsningen
du kan gå et skridt tilbage, hvis du ikke kan lide det, men dels har jeg brudt teksten efter det samme system, og dels har jeg forsøgt mig med -taggen. Det funker ikke rigtig, synes jeg – at man skal scrollet sidelæns for at læse teksten på mobilskærmen – men hvad gør vi ellers? 2-farve-formatteringen?