Posted in: 2017, lyd, rejseskildring, satire og sarkasme

Grækenland

I tvivl stadig på vej
et nyt sted hen hvor måske mennesker skal dø for at alle kan leve
eller alle må leve for en fremtid
eller enhver er en mentor for en anden eller
måske bare føler håb
som jeg ikke magter verden går altid under

Jorden er uigentagelig
her er så pisse varmt og dét
skal blive til kunst
hen over menneskeskæbner
for samfundets penge
LA og DF vil hade at vi menneskeligegør mennesker
hvis ellers middelklassen læste digte
hvad sker der når bunden falder ud
hvor mange falder hvor mange joiner
bundskrabet
tror I fattigdom er en straf
for at tale de andre veltilpasse
midt imod?
hér på café i Athen
omgivet af grækere der ikke
oser af statskrise og ragnarok
ingen flygtninge i øjesyn
intet bundskrab under arbejderklassen at se
men de har vel heller ikke
råd til at gå på café!
men det har vi der rejser ud og melder hjem
som andet end rejsepostkort på Facebook
er det ikke sådan vi vokser
alle
vi sidder på café for kulturen
vi ser for kulturen for dansken
i Grækenland og der er ikke én
eneste flygtning at se
hérfra