Posted in: kampdigt

UGANDA UGANDA

hun fortæller mig om at være i afrika

at uganda af alle lande i afrika modtager det største antal flygtninge

     på verdensplan er et af de lande der modtager flest

og at hun fortalte sine værter

at hun skammede sig over Danmark

men hun skulle da have sagt at hun var stolt

     at Danmark i velfærdens navn

     og som maskering og undskyldning

          for at være krigsstarter og kolonisator

     har givet så mange milliarder væk til nødhjælp i Afrika

     at borgerne i Danmark er blevet nemme at manipulere til at tro

     at afrikanere er utaknemmelige

     at afrikanere er simple og primitive og lader deres ledere 

         stjæle alt

     at afrika er ét land og ikke 54 med et hav af sprog og kulturer

     at der er fordele ved at være generøs selvom man slår

skal man forlede nogen

      skal de føle sig fulde af tillid eller skyld

og nu føler danskere sig skyldige i at spilde vore midler

     på utaknemmelighed

og hver dag understreges disse løgne af flere løgne

af billige sammenligninger med barnlig hjælpeløshed

uden at fortælle hvad en velsmurt nation formår

sammenlignet med en nation uden demokratisk oversight

     med bestikkelse

og at ingen med sikkerhed kan sige hvor disse forestillinger

     egentlig orkestreres fra

men at enhver der får tanken er henvist til bare at forestille sig

     “nogen” der ønsker at få visse kulturer til at se meget stærkere ud 

         end andre

     visse dummere end andre

     visse mere fantasirige eller underkastende end andre

     visse mere hjælpeløse eller intelligente end andre

     visse mere intelligente mere frygtsommere end andre

ligesom i en skolegård eller på en markedsplads

eller i en landsby eller en familie eller et ægteskab

     der ikke har tillid til sig selv

og at disse “nogen” 

aldrig kommer til at træde frem

enhver er alene med sine tanker og nødt til enten 

at handle på dem selv eller 

at finde sig i løgnene

at blive manipuleret 

     og behandlet dårligt af sin egen regering

     af sine egne nyhedsmedier 

     af sine egne intellektuelle og lærere

med mindre det bare ér sådan at ingen 

     kender sandheden længere

fordi løgnen har ageret forklaring for længe?

men det ér mindre kompliceret bare at sige 

     at man skammer sig

en nemmere undskyldning

nemmere end at sige

jeg er ikke mine politikere

og dermed angive at selv ikke vestligt demokrati 

     fungerer

     som bolværk mod idioti og manipulation

nemmere end at 

græde offentligt over tingenes tilstand

men trods alt i håbet om

at kunne bygge en bro mellem vore kulturer

en bro af mennesker

og af tilgivelse 

og tro