Posted in: 2019, essay, note

Situationens komplette umulighed, 2019

19.4.2019

there is no future.

Dét sagde engelske punkere i 70’erne og 80’erne med blik på den voksende kløft mellem arbejdere og middelklasse og den politisk håbløse håndtering af formålet med at leve. Punken lever som musik, men det meget relevante eksistentielle spørgsmål blev pløjet ned med platinkreditkort og udnævnelse af alle fremmede til terrorister. På dén led kom 9/11 meget opportunt.

There is no future. Vi taler ikke længere bespørgelse af et voksende klassedelende samfund, når det handler om perspektiverne for afghanske flygtninge og migranter, strandet i Grækenland, endnu med et gran af håb om at blive accepteret ind i et andet samfund, så de kan fortsætte deres liv med arbejde, uddannelse og at skabe familie.

I løbet af de næste 6 år vil Frontex, EUs tyst indlistede militariserede grænse-PERSONNEL, øges med 10.000 folk. Dette vil sikre, at ingen kommer ind i Europa, som ikke går gennem de rette kanaler. Hvilket samtidig skaber en situation med selektiv udvælgelse og depletering af hjerne og talent fra andre lande.

Taleba (ental, bevægelsen) vokser til langsomt at blive anderkendt som de nye herrer over Afghanistan, hvilket peger direkte på en fremtidig EU-politisk accept af radikaliseret Islam, af at holde folk i fattigdom og analfabetisme, af undertrykkelse af kvinder og anden seksualitet. Tidligere kunne afghanere studere i Pakistan, men den mulighed blev lukket da Pakistan deporterede studerende tilbage til Afghanistan – som ikke ønskede folk uddannet uden for kontrol af de facto-regeringen og Taliban i vækst og indflydelse.

Enhver, hvis talenter og erfaring Europa ikke er interesseret i, er fanget i ingenmandsland. De kan ikke rejse tilbage, da Taliban vil jagte dem. De kan ikke rejse frem, da Europa er kræsent. De har ingen fremtid i Grækenland, hvis deres ansøgning afvises, fordi de aldrig kan vide sig sikker for om de bliver deporteret – tilbage til undertrykkelse eller død, fordi de har ukontrollerbare talenter, har forsøgt at flygte regimet på grund af  fattigdom, intimidering, seksuel overbevisning, køn, religiøs overbevisning, eller muligvis har talt regimet midt imod. De sidder fast.