Posted in: 2019, definition, dialog, note, poem

Race?

K: hvad betyder “race” for dig? (tager lige lidt mere suppe)

C: Race betyder i sig selv ingenting.
“Rene” racer blandt dyr fører til svagere dyr, det er et kunstigt menneskeskabt fænomen
Racer blandt mennesker er totalt BS. Hvilket desværre ikke forhindrer racisme i at være et kæmpe globalt problem

K: to slags køer – er raceopdelingen hér kunstig?

enig. komplet enig. Men EKSTREMT svært at redegøre for.

C: Det ved jeg ikke nok om køer til at svare på

K: forsøgte jeg (igen) at forklare på facebook til mennesker, der mener at racebegrebet er et identitetsspørgsmål, som berettiger den fortsatte brug af ordet… I mine øjne er farvekampen et politisk spil, der lige så meget handler om storkapital og magtfordrejning og fortsat ressource og land-annektion af monokulørte klubber, som det handler om monokulørt identitet, der signalerer undertrykkelse. Og i denne identitetskamp er der ikke megen plads til tilsvarende hvid frigørelse fra dem, der ønsker den fortsatte adskillelse mellem farverne. HVIS man ikke kæmpede for sin farve og forenede sig mod undertrykkerne, uanset farve… men undertrykkerne bruger de undertryktes farve og religion og køn og seksualitet og så videre mod dem selv, det er nemt og det afleder opmærksomheden fra udbyttelsen og forbrydelserne på højt plan.

Det er derfor jeg taler om at holde fast i det fællessmenneskelige som fokus og udgangspunkt, og søge identitetssvaret i dét at være fælles snarere end adskilt, så det bliver muligt at se, AT nogen har interesser i at fastholde racebegreberne og alle de andre adskillende fordomme, og måske HVEM det er der taler. Men efterhånden er alle nyheder jo ejet af overgribere, der formgiver sproget med henblik på adskillelse. Drama. Indgivelse af “engagement”. Jeg er sikker på, at pengene og kynismen er ligeglade med hudfarven og troen og magten. Mens folk fortsat kæmper for at blive respekteret, som om respekten kunne komme andre steder fra end dem selv.

C: Åh…gik det i hårdknude?

K: jeg er ligeglad. men holder ikke op med at forsøge. Siden X kaldte mig ubegavet for at holde fast i det, må jeg indse at folk der kæmper politisk for at flytte et eller andet, har eller opretholder blinde punkter.

C: De er bange for at den racisme de udsættes for skal blive udvisket og usynliggjort hvis man følger dit bud?

K: jeg tror de dels er drevet af indignation, som gør at de slår tilbage på “samme niveau” (FORSVARER sig), dels politiserer begrebet og synliggør historien ved hjælp af det (lige som “jødeforfølgelse”), dels finder status og stolthed i at være nogen, der går imod andres brug af begrebet, dels fortolker begrebet med stolthed og egne, nutidige definitioner og eksempler på, hvor begrebet i dag ikke dækker over det, det gjorde engang, og dels nok føler at kampen ikke KAN kæmpes generelt, men skal kæmpes specifikt. Og jeg er HELT uenig.

C: Og på den baggrund hævder de at menneskeheden er raceopdelt?

K: Hvis man blev ved med at afvise at bruge begrebet, korrigerede race til menneske hver eneste gang…

C: “Andres brug af begrebet” altså begrebet race?

K: nej, de hævder det ikke, men de bekræfter race-fortalerne ved at gå i defensiven sammen med begrebet, frem for at korrigere, gå en anden vej eller afvise selv at bruge det

ja. sige menneske i stedet. sig helhed i stedet for adskillelse

C: Hvordan fx går de i defensiven?

K: ved at forsøge at nyfortolke racebegrebet, black power, black pride. Sprogligt og psykologisk spiller de direkte ind i deres overgriberes herredømme over undertrykkelseshistorien. Det giver simpelthen ingen mening for mig. Det er psykologisk forkert.

C: Men black er også bare hudfarven ikke nødvendigvis racen. Men jeg forstår godt din pointe.

K: Selvom jeg forstår behovet for at forsvare sig, og spille i armene på medierne også, som kun rapporterer fra konflikter. Det er det samme med alle “åndelige” mennesker, der forsøger at opfinde nye begreber for det modsatte af aggression og stress og åndelighed og så videre, som længe ikke er blevet taget alvorligt, fordi deres sprogbrug ikke havde nok historisk tyngde endnu, men stille og roligt begyndte der er at komme substans i de nye begreber, og kan så danne modvægt til den gamle, autoritære måde at se verden og overlevelseshåndtering på. (der er nok en del stadig, som svæver lidt landt oppe…)

Jeg vidste godt, du ville slå ned på det, men jeg behøvede et hurtigt eksempel 🙂 Det batter ikke rigtig noget at sige Forskelsbehandling. Man er nødt til at sige Racial Injustice for at påkalde sig Historien og alle overgreb i hvert et stød.

C: Det er vel også mere præcist, hvis man taler om det i historisk perspektiv?

Vores vært her taler konstant om Mandela og man kan ikke beskrive apartheid uden at tale om racer – selvom de ikke findes

K: Præcist i forhold til hvad? Er ikke formålet at RETTE OP på forskelsbehandlingen? Giver det så ikke mere mening at påpege, hvad man ønsker sig for ALLE, end hvad der er gjort ens egen “race” ondt som grund til forandring?!

C: Når lovgivningen var konstrueret på den opfattelse

Forstå historien for at undgå at gentage den, men ikke bruge det om nutiden og det man ønsker for fremtiden?

K: ikke forstå – i forhold til hvad jeg har sagt ovenfor? 

C: Jeg mener hvordan skulle man kunne undervise i apartheid uden at bruge racebegrebet?

K: Formgivning af undervisningen – “race er fortid; at undgå gentagelse af farveadskillelsen fordrer at man fremhæver overensstemmelserne”.
 At man ser på, hvad der gør mennesker ens.

C: Ja enig

K: det er ikke farven, der gør det svært for folk at kommunikere. Det er frygt, uforstand, usikkerhed – vaneforskelle osv. Xenofobi er en biologisk overlevelsesmekanisme, der bedst bekæmpes af fælles interesser.

C: Jeg ser det som et redskab til magtudøvelse

K: Hvordan får forskellige kulturer fælles interesser? Der er så mange måder, at det stikker i øjnene, hvor få der egentlig holder os adskilt. Og at de alle handler om magt, landegrænser, magt, pange, magt, indflydelse, prisregulering, magt, holde folk i uvidenhed, magt, magt, magt. Xenofobi er en biologisk overlevelsesmekanisme, der misbruges af ledere til ovenstående.

C: Hvordan biologisk?

K: Så vidt jeg ved har de fleste arten den i en eller anden grad. Den adskiller “fremmede” fra “egne”, så man ved hvem man kan spise og hvem ikke. Nogle arter er kannibaler, men de fleste spiser ikke sine egne.

C: Det kan lige så vel være kulturelt. Jeg ser det som et magtmiddel, ikke noget iboende biologisk.

K: Xenofobien eller fremmedfrygten sikrer ens egen arts overlevelse.

ah. Interessant.

På et eller andet tidspunkt er fremmedfrygten blevet institutionaliseret. Givet i forbindelse med konkrete samlinger af mennesker. Dem og Os. Det ER iboende, og det ER en grundfrygt – frygten for det ukendte fremmede liv.

C: Du sagde at der skulle over 40.000 mennesker til for at vi ikke degenererer. Diversitet sikrer artens overlevelse

K: Og det KAN afklares, mindskes, vendes – gennem fokus på ligheder. Men selv i en civiliseret, gæstfri landsby begynder man automatisk at betragte enhver fremmed som trussel, når fremmede har misbrugt ens gæstfrihed tilstrækkeligt mange gange.

C: Men hvis det er baseret på erfaret misbrug er det tillært ikke iboende

K: Jep. Men kampen for formering indebærer ofte kampe. F.eks. er det meget normalt at man slår de fremmede mænd og drenge ihjel (så de ikke tager hævn eller kommer efter) og bortfører kvinderne og pigerne, så de kan forny deres blod.

C: Mennesker har altid migreret og blandet sig og fået børn på kryds og tværs

K: Jeg taler om at være civiliseret. Civiliseret betyder at føle sig tryg nok i sin kultur til at kunne byde fremmede velkomne, selvom man måske instinktivt reagerer med frygt. Kulturbeskyttelse. Det er jo f.eks. sådan en ledelse opildner folk: Vi kan ikke beskytte jer mod det fremmede, I er selv nødt til at tage affære – og så bliver overgrebene uorganiserede, paniske, tilfældige og hensynsløse i en grad, der langt overgår en civilisations forsvarskrig mod indtrængende.

“I skal hade dem hver især. Vi kan ikke gøre det for jer.”

“Flygtninge formerer sig som rotter, de indvaderer hele Europa og tager jeres arbejde, kvinder, kultur og gør jer til slaver af en syg religion”

“I skal frygte dem. Vi kan ikke hjælpe jer”.

C: Netop. Det er et magtmiddel.

K: Så kommer løgnene og fortielserne. Et magtmiddel, der spiller på et indbygget overlevelsesredskab: Det biologiske imperativ til at se det ukendte an, frygte det ukendte, skyde før man spørger og den slags. Kun fælles etisk og moralsk civilisation kan forhindre den slags. Og ved at opildne til frygt, splittes befolkningen og kan derfor nemmere føres i nye retninger.

C: Mja, det er så det der ‘biologiske’ jeg er skeptisk overfor, det køber jeg ikke rigtig. For mig at se er det et bevidst redskab til at sikre sig magt. Diskriminere mod grupper pga random kropslige markører. Opildne til frygt, had og berettigelse. Dehumanisere etc.
Altsammen herskerteknikker

K: Du kan ikke styre noget, der ikke er der i forvejen. Der spilles konstant på frygten for det fremmede. Der er ikke noget odiøst i at det meste liv besidder en “fremmedvarslingsmekanisme” – avoid avoid, eller eat eat! 2. link på google. RACISM AND XENOPHOBIA LINKED TO BIOLOGICAL FEAR OF OUTSIDERS IN STONE AGE  jeg er sikker på, jeg kan finde nogen, der bruger xenofobi på samme måde som jeg.

C: Du kan godt styre noget der ikke er der i forvejen. Fx folkemordet i Rwanda, folk der tilhørte samme stamme og talte samme sprog blev pludselig kunstigt opdelt i to grupper

K: Ja, men hvordan blev de opsplittet?

C: Indbildte løgne for at opnå magt og så udbrød der massakrer. Der var ingen fremmedhed, de var ét folk

K: Ja, men løgne om hvad? Tutsierne gjorde, Hutsierne gjorde. Og pludselig var det vigtigere at høre til en gruppe end det var at være menneske. Dem og Os

C: Men de to begreber opstod spontant der. Opfundet som magtmiddel

K: Hvilke begrebet?

C: Tutsi og hutu. Og så døde 800.000 mennesker

K: kke i følge wiki. De fandtes, men de koeksisterede. de var ikke adskilt. Politik adskilte dem. Og folk var trygge nok… til at tro på anklager om Anden Agens.

C: Ikke sådan de opfatter historien i naboregionen til Rwanda i Uganda hvor de pludselig strømmede ind

K: ikke et argument for det, vi taler om. Eller et argument overhovedet. 
Mon jeg har en is til i fryseren? Hmmm… søreme, ja.
jeg oplever, at vi taler forbi hinanden.

C: Tja. Men vi er nok mere enige end dem du diskuterer med på FB.

K: Eller at du nægter at give nogen validitet til dét, jeg hævder er en faktum, at de fleste livsformer har en indbygget “fremmedangst”, som for menneskers vedkommende – og enkelte pattedyr og fugle – kan mildnes eller forandres til tillid. OG den kan fremmes ved at demonstrere God Grund Til At Frygte – ved overgreb, vold, løgne osv. “give validitet til” – fin anglescisme, dér.

C: Ja, det mener jeg ikke er et faktum, men en holdning. Der har samme validitet som min egen holdning. At frygten er tillært i lige så høj grad som tilliden.

K:  Biological Xenophobia?

Biological Xenophobia: The Environmental Movement’s War on Nature

Biological bases of Prejudice

ARE PEOPLE NATURALLY XENOPHOBIC?

Unconscious biological roots of xenophobia and anti-immigration

Det fortsætter. Mit argument er, du kan ikke domesticiere et dyr, hvis ikke der er noget at domesticere. Og det er der, er en præ-domesticeret tilstand, hvor arten genkender sine egne og skyer fremmede (der kan skade dem). Du kan ikke civilisere, hvis der ikke er en biologisk genkendelse af noget, som udelukker noget andet. Du kan ikke opdrage, hvis ikke du har et billede af noget kendt, godt, ønsket, der er det uønskedes antitese.

C: Fra et af dine links:
“To take the case of xenophobia, it is simply false that fear or hatred of strangers is a universal feature of human psychology. The Harvard biologist Richard Lewontin notes:
The attitudes of people toward foreign cultures and other countries have varied tremendously from social class to social class and time to time. Could the aristocracy of Russia in the nineteenth century, which thought all things Slavic to be inferior, which spoke French by preference, which looked to Germany for its military and technological resources, be described as xenophobic? Educated and upper classes in particular have often looked to other cultures for the highest and the best.”

K: Det ligger i skelnen. Værdisættelse i civiliseringsøjemed sker på Magtens betingelser. Det var dét, jeg sagde tidligere: Er man tryg i sit samfund, og har været det længe, er det nemmere at skyde kiler ind i “det harmoniske”. Fordi der er plads til disharmoni. Man “Spiller på frygt”. Og det er kun muligt, hvis den er der i forvejen. Mennesker i et trygt, stabilt samfund kender reglerne – som de ikke bryder, fordi det koster.. De fremmede kender ikke reglerne. Den indbyggede “fremmedfrygt” – som ikke kun handler om andre mennesker, bestemt ikke – ligger undernede enhver værdisættelse. Det hensigtsmæssige har høj værdi, det uhensigtsmæssige har lav, det gode skal fremmes, det onde kæmpes ned eller afvises.

“Ond” i gammelnordisk forstand betyder bare “det, der ikke fremmer min overlevelse”. Så, det er ikke frygten man har med biologisk – måske dér det hele strander for os – men dét at være i stand til at skelne mellem det trygge og det udtrygge, det hensigtsmæssige, overlevelsesfremmende, og dét som ikke er. Det, man skal skubbe væk.

“Xenophobia is the fear and distrust of that which is perceived to be foreign or strange”

THAT. Ikke dem, som der står på den danske wikiside The terms xenophobia and racism are sometimes confused and used interchangeably because people who share a national origin may also belong to the same race.[4] Due to this, xenophobia is usually distinguished by opposition to foreign culture.[4] Dictionary definitions of xenophobia include: “deep-rooted fear towards foreigners” (Oxford English Dictionary; OED), and “fear of the unfamiliar” (Webster’s).[5] The word comes from the Ancient Greek words ξένος (xenos), meaning “strange”, “foreigner”, and φόβος (phobos), meaning “fear”.[6] Tror du, at et menneskebarn ar helt tomt, og kun bliver til menneske gennem miljøprægning? Ingen biologisk disposition?

C: Nej det tror jeg ikke.

K: ah, hvad tror du så? Hvad er der i et menneskebarn? Og hvorfor ikke denne overlevelsesmekanisme, denne arts-varsomhed, som jeg argumenterer for?

C: Der er alle mulige genetiske, hormonelle og andre karakteristika. Der er millioner af potentialer der kan styrkes eller ødelægges.
Meget af det er flydende og i konstant udvikling og afvikling.
Og ikke den fordi det er en dårlig overlevelsesstrategi. Uden diversitet degenerer vi. Uden nysgerrighed og undersøgelsestrang og åbenhed går vi i stå og uddør.

K: ja, der er plads til en bestyrkelse af rigtig meget. Opvækst i et trygt miljø bestyrker tryghedsafhængighed og individualitet, men ikke alle. Opvækst i et utrygt miljø bestyrker enegængeri eller replikation, men ikke alle. Fokuserer ikke på forskellene. Fokuser på den overlevelse, der fremmes: individualitet og fælles løsninger, eller strategi eller underkastelse. hvor i disse to lejre er der IKKE argument for, at overlevelse er baseret på frygt for det fremmede?

Enig. Vi kan myrde nabostammens mænd og tage deres kvinder som vores ejendom, eller vi kan lovgive os ud af det og gennem fornuftige adfærdsregler tillade sammenblanding. Men udforskningstrangen er et biologisk imperativ. Udforsk eller dø. Det er ikke et valg. Selvom nogle politikere ser det som individers eget valg inden for en etableret (hidtil tryg) civilisation.

Dét, man opildner, er en TANKE om, at der er livstruende forskel. Og det er også dét biologien kan gøre af sig selv: Se på, OM der er en livstruende forskel.
jeg spekulerer på, om du har hørt mig sige, at alle er grundlæggende fremmedangste.
Eller måske har jeg sagt det.
Either way, så er bioxenofobien måske et ladet ord. Knæfald. Jeg har bare ikke noget andet at beskrive den tilstand med, hvor JEG genkender min art, min stamme, mit tilhørsforhold på nogle bestemte parametre, der gør mig tryg, og når jeg ikke genkender, bliver jeg på vagt – på en kurve fra agtpågivende til paralyseret af angst.

Den biologiske kode.

Der skiftede den dag for mig. Dagens første udsagn er “Den biologiske kode.” måske lade den ende dér for dig. Med mindre du har noget at elske min bulldoggethed med?

C: Du kan få den her

(Den er ikke kold)

K: jeg håber, den er varm. hahahahaha 
okay. jeg hegner. hvad gør du? kan du elske mig lige nu?

C: Det gør jeg også, kvæstet efter nat i skiftende fly og lufthavne

K: hård rejse, yeah, fuck!

C: Ja. Elsker dig.
Inklusiv din dig-hed når du diskuterer.

K: den er klart biologisk.

C: Kærligheden?

K: Jeg elsker dig, ikke mindst for din evne til at lade tavseheden tale. Om end osv. jeg bliver vanvittig, så tvinger det mig til klarhed.
nej, min mig-hed.

C: Det vidste jeg godt ❤️

K: men kærligheden, derimod, er fuldstændig uden grund i biologien. Den er alene en societal konstruktion.

C: Jeps. Men det er også lidt fordi din t-shirt lugter så godt.

K: Den lugter cindy-bedre nu

C: Den har klart stadig din duft, min næse er begravet i den

K: kan vi sove godt! (Sammy slikker røv)

C: Lad os

K: jepsos.

C: 💋💋

K: 

A. to ON BOARD

hére the minimal threshold for all sorts
of broken promises political powers made this vessel made
made space in the time things take made
probably already reduced
to footnotes on mentionings of newer technology
to a thing of the past they forget such is how
hope is always launched humans
they forget
the universe
is more sea than sky here the universe
is my ship
this my galley
here is my ship this
my cabin here is my
motors my provisions and oxygen and lead
most of all
my lead
the taste of lead
heavy all around and in sleep a pitch
a power supply defect polystyrene versus polystyrene starving mice nails schratching a sound heard in teeth
the sound in my temples from every thing touched
when I touch
when I awaken
I have finally slept a bit and there
a distant destination and was it but simply
a road had someone
simply drawn a map of the route
with udsigtssteder recreative pauses in the journey but
there is nothing to see
which wasn’t a moment ago nothing removed
or added no immutable plan every
single second a micro meterorite
correctly wrongly angled can drill through
the ship the body no
safety there is
no safety there is
no wind or sails to reef or shake out no
rudder on my ship B.
is a new world since humans
needed to leave A. truth be told
they really did the truth it was
perhaps the truth still
this route they really do need
does the ship exist
does the road
if it arrives a radient line will quiver
through out the most ununun•lit of any dark
let the dream of passing on that most fair
be the road in the words of the poet a verdict not
but the dream only dream and thought
are not owned by entropy only
by searching and looking is an order found order denotes
life
order more precisely
order
than the discovery of new
chemical elements
new suns presence the dream
must be endured
must be lived with endured lived WITHOUT
the ship arrives empty and humans
remembering observing from afar will
still have to guess and without proof they
will not move order

needs a purpose without
order
they will not change

an all empty planet must await them
await them
at the end of a ruler bent as light
a road a journey hardly begun which damn all
has hardly begun
always
has been going there is only me imagining darkness racing past
staring out hoping it actually
does race past forgotten I am

here in this ship.

All have forgotten me.

I am B.

 

ahrg. ingen kursiveringer!

C: Nej der er tekstuelle begrænsninger.

K: lyd på vej.

C: kay

K: Godnat, min skat. ❤ Du gjorde mig godt.

C: Godnat ❤️

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *