Posted in: dialog, digt, simili, VI

ORKANEN

jeg vil at alle mærker orkanen

det siger jeg faktisk

mærke orkanen

at de ikke står ved døren og ser ud gennem glasset

men træder ud og mærker 

orkanen

 

jeg ønsker virkelig intet ondt

men vi kan ikke holde til at være alene

hver for sig

uanset hverdagen

vi klarer det ikke

 

det er det samme med bierne siger du

bierne er som flygtninge 

alle ved de er der 

ingen tager sig af dem

de forsvinder mister fremtiden

og vi taber alt vi har kæmpet for