hvad ér jeres forventning til modtagelsen af denne bog?
siger den unge matematiker efter vores præsentation af intentionen
på Chennais’ Matematiske Institut hvor vi
for tiden repræsenterer poesien
han er sød
de er sødee
alle begavede unge mennesker er søde
hvad jeg forventer?
jeg taler direkte til ham
kun på vegne af mig selv
hvordan kan jeg forvente!?
men jeg kan håbe
i modsætning til hvad jeg dagligt hævder
et nik til min skrivepartner der smiler
håb er ikke min handling men i kanaliseringen af min indre 5-årige der
endnu er for ung til at se verden som andet
end et fantastisk sted
et vidunderligt sted
et magisk sted
jeg blinker med øjnene for at finde passede superlativer for at være 5
han nikker
i tilsyneladende anerkendelse af min kamp
og menneskene
mennesker som verdener i sig selv at udforske og opdage
så er mit håb at læserne
bagefter
lægger deres skide mobiltelefoner fra sig
et nik på tværs af rummet til dem vi har talt opmærksomhed med
at de lægger deres skide computere og tablets fra sig
at de slukker for TVet og streamingen af deres
lorte-TV-serier og deres lorte-Superheltefilm
for at rejse sig og gøre Det Som Er Rigtigt
jeg taler ret ind i matematikerens øjne hele min krop sitrer
men forventninger
hvilke forventninger skulle jeg have
hvad er realistisk?
at forvente af ord?
—
[English version]