Posted in: digt, stream of consciousness

Historien er bare én

andres liv
som et skud katharsis 

som om de var fiktion
vasker vores liv
i andres følelser

…familien vil ikke kendes ved mig længere, mor måske, men hvad kan hun gøre, jeg elskede den forkerte, min rigtige forkerte, min…hun døde under flugten, men jeg, jeg er stadig ikke i sikkerhed, ikke hvis jeg rejser tilbage til det land der var hjem, det sprog der var hjem…forkastede mig, ingen taler mit sprog her, nu er arbejdet hjem, jeg bygger borde, jeg sliber, maler, skaber, dét er hjem og frygten for deportation, den sover jeg i om natten og ventetiden, den udfylder liv…

Vi taler om overlevelse
om medicin om varme
i teltene i januar vi taler
om politik og alliancer

…op ad vandet og så gik vandet, i syvende måned og i gang med at føde i vejkanten i et fremmed land, kroppen udmattet af sejlturen over, men nu vil den føde, kroppen vil hvad den vil, de ringer efter en ambulance, og så annullerer politiet ambulancen, indregistrering først, skal til Moria, men ingen vil køre med en fødende flygtning i bilen og dagen gryr, sikkerhed nu. måske og i gang med at føde på jorden, i vejkanten,  første handling i det nye land, nye hjem, otte uger før termin…

drukner i information
om de der drukner i krigen
havet fængslerne og flugten
ikke længere rører
mit bittelille hjerte hvide
krop overvældet
af fakta
hverdag og afmagt
taler og taler og taler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to Top