forfærdelse først
vi bruger andres liv
som et skud katharsis
som om de var fiktion
vasker vores liv
i andres følelser
…familien vil ikke kendes ved mig længere, jeg elskede den forkerte, hun døde under flugten, men jeg, jeg er stadig ikke i sikkerhed, ikke hvis jeg rejser tilbage til det land der var hjem, ingen taler mit sprog her, nu er arbejdet hjem, jeg bygger borde, jeg sliber, maler, skaber, dét er hjem og frygten for deportation, den sover jeg i om natten og ventetiden, den udfylder liv…
Vi taler om overlevelse, om medicin, om varme
i teltene i januar vi taler
om politik og alliancer
…op ad vandet og så gik vandet, i syvende måned og i gang med at føde i vejkanten i et fremmed land, kroppen udmattet af sejlturen over, men nu vil den føde, kroppen vil hvad den vil, de ringer efter en ambulance, og så annullerer politiet ambulancen, indregistrering først, skal til Moria, men ingen vil køre med en fødende flygtning i bilen og dagen gryr, sikkerhed nu. måske og i gang med at føde på jorden, første handling i det nye land, nye hjem, otte uger før termin…
Vi drukner i information
indtil historierne om de der drukner
i krigen, havet, fængslerne og flugten
ikke længere rører
mit bittelille hjerte hvide krop overvældet
af fakta og hverdag og afmagt
taler og taler og taler