Posted in: drøm (ønsketænkning), dystopi

* Et slag ad gangen (indryk mangler)

fik jeg almagten

var det ved et tilfælde

jeg lover det

jeg ønskede ikke maksimal afstand

til alle mine undersåtter

jeg ønskede ikke

pladsen på toppen

hvor maksimal magt

korrumperer maksimalt

og i følge én bogs konklusioner

maksimalt destruerer min empati

fik jeg almagten

var det i ly af mørket

i andres handlinger en

fremlagt nødvendighed

de overbeviste mig om

at kun jeg

i dette sekund ville kunne

regere så jeg MÅTTE

træde til

hvilket jeg gjorde

 

og de blev straks forvist fra

lokalet

 

fik jeg almagten

skyndte jeg mig at

bruge den behovsunderstøttende

almagten kan jo alt

sætte klare grænser for adfærd

gøre nationer af flygtningelejre

gøre folk føjelige med alt

hvad de behøver af mad drikke

og underholdning

og lade dem klare glæden selv

ved at kræve omgivelserne

gjort lyse og varme

fik jeg almagten var krigen slut

enhver fik én chance

til at stoppe

hoveder ville rulle

indtil alle forstod hvor

energierne skulle rettes hen

altså ikke mod hinanden ikke

mod livet selv at tale

om vold

var grund til at gå i skole

eller dø vælg selv

havde jeg almagten var alle

vegetarer veganisme en option

al kunst og viden med fokus på død

udraderet

al kunst og viden med fokus på

intelligente løsninger på

store problematikker

overalt

spørg en automat

eller et menneske på gaden hvordan

løser jeg denne konflikt

inden i mig jeg kan ikke løse den

den sprænger mig i stykker

og så gør den dét

hellere end at udløse fysisk vold

 

havde jeg almagten

var kærligheden vejen

naturligvis

kærligheden er jo altid vejen

kærlighed er identifikation

af sammenhængskraft

og dén findes i alt og

mellem alt og ér det hele

så det er godt at vide

at kun manglende blik

for kærligheden

forhindrer nogen i at se

sammenhænges fred

og deres naturlige opbrud

 

med min almagt

er jeg i fred

jeg skal bare sige hvordan

jeg vil have det

og hvad det koster

hvis det ikke sker

jeg kan lytte til andres ord

men jeg har det sidste

hvad ér prisen for

ophobet kapital og for ikke

at passe på Kloden for

at slå sin partner sine børn

udleve sin frygt til skade

for andre jeg

bør være deres største frygt

og største grund til at

øve empati

 

i min almagt fik

en terningekastemaskine

magten over alle

selv mig alle

beslutninger var jo

det forsøger vi

find en bedre måde

ikke gennem tvang

gør som naturen

foreslå igen senere

og

det gir ikke mening nok

en to tre fire fem

og seks det virkede

så længe det virkede

magtfuldkomment fri

fra afmagt

 

i min almagt var jeg

sammen med andre

vi lo og skændtes og hadede

og forstod

og respekterede

og forhandlede og beskyttede

liv