Posted in: 2015, 2018, dialog, drøm (søvn), meta, udskrift

Cindy and Kenneth do the Crisis – en Tidsrejse

[samtale baseret på en drøm Kenneth havde haft – der inspirerede til roman/tidsrejse-idé]

K: Det her er så en optagelse som er en forsikring, sådan så kenneth kan huske, hvad der er blevet sagt Også fordi mange af de ting, der bliver sagt, kan han se som gode formuleringer. og det er så fortidens kenneth her, som taler til fremtidens, meget… sådan relevant, faktisk. Nå… anyway…

Jeg forestiller mig, at vi har tidsrejst samme dag, eller dagen før, vi har ikke været i fortiden ret længe, men vi har haft tid til at snakke om, hvad vi kunne bruge det til, og i hvert fald fået nogle parametre på plads. Måske har vi kun været der nogle timer eller whatever, men jeg har i hvert fald insisteret på, at jeg ville ind at se min mor, fordi vi vidste, at der var den her begivenhed,  hvornår jeg ville ankomme, fordi jeg kunne se i min kalender, Det her med den fortidige kalender er faktisk meget praktisk, den holder bare ikke altid stik, vel, især mig, der er meget kaotisk, med hensyn til begivenheder osv ikke!

C: min gør

K: ja, din gør

C: jeg kan huske, hvis det ikke gør, at det er skrevet forkert

K: men på den anden side kan man så også sige, at det – at det ikke er … lagt i kalender, betyder så også en frihed i fortiden! Jeg vil ikke føle mig truet af at gøre, hvis der ikke stod noget i kaldenderen, fordi jeg ikke ville blive advaret mod noget, hvis ikke der stod noget i kalender, jeg ved ikke. Men anyway. Noget af det første vi taler om er en liste over ting, “can’t happen” og “must happen” – vi må ikke blive syge, vi må ikke ødelægge vores tænder, vi må ikke være synlige på steder, hvor vi kunne have været synlige, vi må ikke være på steder, hvor vi ved at dem vi kender er, vi må ikke deltage i begivenheder, som vi ikke deltog i

C: heller ikke nogen, vi deltog i

K: i det hele taget må vi ikke deltage noget, som vi ikke allerede HAR deltaget i – hvis det på en eller anden måde kan blotte os – så det er en slags under jorden på en eller anden måde – men hvor under jorden betyder, at vi er oppe imod det vi allerede har gjort – i det omfang vores kalendere er korrekte, er vi oppe imod dét, vore kalender siger, har været. Så DET kan vi ikke være.Så på en eller anden måde skal vi være noget andet end det, vi var. Og allerede i dét, fordi vi ikke kan lade os – og det er måske også et spørgsmål hvorfor – lade verden vide, at der er to af, så allerede dér laver vi en bifurcation, ikke en paradoksal spaltning af universet i to, vi skal bare undgå at det spalter

C: for hvis vi når frem til det punkt, vi rejste tilbage fra, så spalter det ikke?

K: ja

C: Ja. Det er næsten tre år frem i tiden

K: man kan sige, at en af grundene til vi ikke kan lade – med den viden vi har i 2018 – lade nogen andre end dem som har skabt den der teknologi, som jo tilsyneladende ikke i vores fortid har været kendt, finde ud af , at den findes – fordi vi kan forestille os alle mulige uhyrlige ting, den kan bruges til. Derfor vil vi med alle mulige midler, hvis vi overhovedet kan, holde det hemmeligt, indtil vi når frem til det punkt, vi kom fra, indtil verden kan stabilisere sig igen, men det bliver selvfølgelig aldrig stabilt igen, for vi vil have tre års viden med, en dobbeltviden i forhold til hvad allle andre har

C: og det holder vi mellem os.

K: og vi vil sikkert nok følge verdensbegivenhederne noget tættere i de tre år, end vi gjorde bevidst, fordi det netop er en dublering, vi har en mulighed for at se nogle begivenheder udfolde sig, fordi vi ved, hvad vi skal holde øje med. Og det er jo sådan en udsigtspost, som  er ganske særlig, f.eks. at vi ved brexit kommer, og Trump bliver valgt, eller whatever, og der må også være andre ting, som vi kan komme i tanke om via vore kalendere

C: og flygtningekrisen

K: ja. Og det kan jo også godt  være, at der på din telefon er dokumenter, PDF’er eller noget, fra fremtiden, det er en mulighed, jeg gemmer ikke sådan noget på min telefon, men det kan være at der er andre, men jeg har andre ting, jeg har en masse lydfiler, det kan være at der på dem er referencer til samtiden, men det kan jeg ikke vide, før jeg lytter til dem… Men vi laver en prioritetsliste, og listen hander om, hvordan vi skal passe på os selv, simpelthen. Vi skal se at få nogle penge, vi skal se at få noget mad, vi skal se at få noget tøj, og vi skal se at få nogle transportmidler, og vi skal finde et eller andet sted, hvor vi kan hole up. Som samtidig også er et sted, hvor vi kan have adgang til verden.

C: følge med?

K:
ja, følge med. Og det sværeste er selvfølgelig at finde ud af, hvor vi skal være henne… Den der idé med, at vi skulle tage til enten Grækenland eller Italien og lave flygtningearbejde… Det er skide godt. Det mindede mig lidt om de der to tidsrejsefilm, hvor de rejse i en telefonboks – Bill And Ted’s Excellent Adventure (det var så forkert husket – det er en anden film, hvor to karakterer “go..” et eller andet sted) – Kenneth and Cindy do the Crisis

Fnisen

K: Nej, men altså… As dreams come, er det et Ekstremt godt præmis! … Jeg er lige kommet tilbage nogle måneder før min mor dør, og vi besøger hende sammen… altså, jeg kunne ikke have skrevet det eller tænkt det…!

C: nej, det er så fint. Og hun er altså så vores eneste complicit… Som du sagde: Hun kan give os nogle penge…

K: ja, hun er jo i live nogle måneder endnu. Men far er den, som har styr på finanserne.

C: og han vil ikke opdage det

K: Nej…

C: … og hun vil godt lade os tage nogle soveposer

K: nej, det var en spændende udvikling!

C: Og så talte vi om, at du var på Hald, at vi begge var på Hald, at vi kunne tage herud, så længe vi ikke bliver set…

K: Helt ærligt, det er spørgsmålet, om det er værd at tage herud – om der er noget at tage, som jeg ikke vil savne, andet end nogle t-shirt – jeg har jo allerede mine boots på, selvom det er sommer, for det har jeg jo altid…

C: Jae – vi kan tage noget tøj, og noget tandpasta – men det kan din more selvfølgelig også give os – og vi kunne stjæle dine egne cykler

K: nej, det kan vi jo ikke – vi kan ikke gøre noget, som ikke allerede ér sket

C: Det ville du selvfølgelig opdage…

K: Men så skulle indenfor historie sige, at der var en dag, mens jeg var væk, hvor mine cykler blev stjålet, og det har jeg aldrig løst, og det var så mig selv, der havde stjålet dem,

C: man løser det jo ikke, det er bare skide irriterende, men man går jo ikke og… eller

K: Jeg mener, så ville den viden allerede være – så ville jeg så kunne stå i københavn og sige: Mens jeg var på hald fik jeg mine cykler stjålet, og nu er jeg på hald, så nogen har stjålet mine cykler, gade vide om det er mig, der har stjålet mine cykler,

C: ler

K: så nu tager vi ud og stjæler mine cykler

C: og ellers så kan vi ikke.

K: nej, ellers kan vi ikke. For så brancher vi – så er noget med bevidst at forsøge at holde os fra at påvirke fremtiden

C: så kan vi heller ikke stjæle andres cykler eller hvad?

K: Jo, ford vil så være blevet stjålet alligevel, ikke…

C: hmm, okay…

K: Men jeg kan jo ikke stjæle fra mig selv, for det ville jeg jo vide, ikke!

C: Okay, på den måde, ja…

K: Men spørgsmålet står åbent: Hvordan skaffe penge? Min mor kan hjælpe med lidt, men ikke for meget, for så opdager min far at penge forsvinder fra kontoen… Jeg kan godt mødes lidt i hemmelighed med min mor, men vi er nødt til at forlade landet…

C: Nej, der er ikke så meget at gøre. Vi kan ikke blive og hænge ud på Østerbro…

K: Og deres bil har ikke været stjålet og deres bil har ikke været væk

C: Jeg mener også, at cykler er det bedste. Nogens gamle brugte cykler… Som ikke er andet en irritation, men ikke er noget, der vækker stor undren [DU taler altså om “minimal-impakt” – ikke NUL-impakt]. Fordi cykler alligevel konstant bliver stjålet, Og så skal man ikke med offentlige transportmidler, rejsekort og kontrollører og alt muligt andet…

K: Men kan købe anonyme rejsekort, men der skal fyldes penge på fra en konto…

C: Det skal der nemlig. Og så kan vi ikke komme over grænsen…

K: Jeg tror godt, det kan fyldes op på S-togsstationen. det ville være sådan noget, man kan finde ud af.

C: Men hvis vi skal ud af Danmark, så er det jo bare en stakket…

K: Vi kan bare købe en billet, men den er bare dobbelt så dyr. … man kan stadig på det tidspunkt købe alle mulige billetter… Der er Klippekort!

C: Ja, men vi skal ikke rejse meget frem og tilbage, vi skal UD, væk!

K: jaja, men det er bare sådan nogle detaljer, der VAR klippekort, og de var halv pris. rejsekortet VAR blevet introduceret…

C: Klippekortet – der skulle man købe 10 klip og hvis man kun skulle bruge 1 billet…

K: Det er ikke det det handler om. Men anonymitet – de ting, som man kan købe med kontanter stadig – hvor man ikke skal have et visakort op af lommen. men faktisk – i mit virkelige live har jeg et andet kort, til en anden konto, hvor der står nogle penge på – det var en eller anden bank, som blev opkøbt af en eller anden bank, som blev opkøbt af jyske bank – jeg har aldrig fået skiftet det der kort, så jeg må have en konto,m hvor der står nogle penge på. Der står måske et par tusinde i virkelighed, men i historien kunne der så måske stå 5 – eller sådan noget. Det var et kort jeg lavede engang jeg skulle til sydamerika, en nødkort, hvor det ene var gemt i støvler og det andet…

C: og det kort havde du ikke med til Hald…

K: Hvad mener du? Vi er jo den samme person! Jeg har den samme pung med i lommen, som han har med til Hald.

C: Jeg troede det lå her i Skovlunde…

K: Nej, jeg har selvfølgelig altid alle mine ting med, det har jeg jo altid… Jeg har mit pas og mine kort og mine nøgler, jeg har det altid på mig – jeg er altid på vej.

C: men passet kan du ikke bruge!

K: Ja, passet kan jeg så ikke bruge, fordi det er for nyt… Ja, det er noget skidt!

C: Men på det tidspunkt kan vi sagtens komme over grænserne i Europa

K: Hvorfor fik du lavet nyt pas i 17?

C: Fordi det andet løb ud.

K: Ja, teoretisk kan vi komme over grænserne i Europa…

C: Vi kommer tilbage om sommeren. Det er jo før flygtningekrisen. De lukker først grænserne 1 år efter eller sådan noget

K: Hvornår er det de går på vejene?

C: Det er i september 15 og du sagde vi er tilbage i juli-august

K: Juni – og der er sommerhuset blevet solgt i maj

C: Det er jo så samme tid som nu. Det er 3 år siden. Men så er du ikke taget til hald endnu, det er først i slutningen af juli

K: Men så kan vi lægge det i juli, hvis vi har behov for at komme hérud…

C: Ja, det kan vi jo bare gøre

K: Men det er jo kun, hvis der er behov for der ikke nogen grund til det – andet end hvis man skal demonstrere, hvor utrygt ikke at have noget – at man skal operere med det man  kender, i stedet for at man står fuldstændig på bar bund

C: At man har et startsted, hvor man kan planlægge hvad man skal gøre – og der er garanteret noget mad i køleskabet…

K: Hvis jeg skal være på Hald længe – hvor længe skal jeg være der – 14 dage? – så tømmer jeg jo køleskabet og så er der kun frostvarer…

C: Og hvad med naoberne – og hvad, hvorfor har du lige taget 10 kg på siden for 2 dage siden – og groet fuldskæg –

K: taget 10 kg på?

C: altså i i 15 var du stadig tyndere end du er nu, ikke så tynd som i 14.

K: Var jeg dét? jeg var ikke fed?

C: mumle mumle

K: Siger du jeg er fed nu? 

[der snakkes om vægtforskel og vægttab over årene]

C: men i hvert fald går det ikke, at du bliver set. Men på en eller anden måde kunne det være et safe space at have 48 timer her ude at planlægge ud fra – hvis det tager os by surprise, at vi ikke bare kan rejse tilbage og komme tilbage

K: Hvis flemming eller Ada ser mig, kan jeg bare sige at jeg kommer fra Fremtiden, og at de ikke skal fortælle Kennth-nu, at jeg har været her. De ville tage det helt cool; det er ikke sikkert de ville tro det, men de kunne godt finde på at acceptere det, som om det var virkeligt

C: ja. Og respektere det.

K: men så ville flemming helt sikkert sige, hvad sker der så i fremtiden, og så ville jeg sige, Det kan jeg ikke fortælle dig

C: det ødelægger alting… ja.

K: Meget interessant dilemma

C: Men mig er der jo ikke nogen, der kender på det tidspunkt. Det er jo et halvt år eller mere før jeg kommer her for første… eller mere…

K: Jah. Du behøver så heller ikke blive set. Du kan i hvert fald ikke blive genkendt, kan vi sige det sådan!

C: Så, hvis der er et eller andet uden for haverne, så kan jeg gøre det. jeg kan f.eks. godt gå hen i købmanden og købe noget, hvis vi har nogle kontanter. Hvis vi skal være her 48 timer, inden vi er klar til at rejse.

K: Ja. … Altså, jeg er sikker på, jeg har et regnslag i tasken, i min rygsæk.

C: Virkelig? Også bare for at tage tilbage et par timer, som du regner med?

K: Tage tilbage?

C: Og besøge din mor og tage tilbage, som du har…

K: Hvad mener du med at tage tilbage?

C: Du har et regnslag…

K: Altså, vi ER i fortiden. Du og jeg…

C: Og din taske har du med fra fremtiden…

K: Ja det er min almindelige rygsæk. og dér ligger et regnslag… lad os sige, det har været de her dage, hvor det pisser ned… i den her sommer… Der var lige nogle ganske få dage, hvor det pissede nå, så jeg har bare et regnslag med

C: Hvis det er i juli, så kan det jo godt være, det regnede dér…

K: I juli?

C: Vi snakkede om, at vi skulle tage tilbage i juli i stedet for i juni, for at komme tilbage til, mens du var på Hald… nej, det går selvfølgelig ikke, for du skal besøge din mor – det skal være en dag, hvor du ved, du skal besøge din mor … (ifølge kalenderen, selvfølgelig – jeg misforstod)

K: Du kommer da ikke tilbage til den samme dag! Som du tager afsted.

C: Nej, det er selvfølgelig rigtig, det synes jeg bare du sagde før. Vi kan bare flytte det til juli, sagde du…

K: Men det er jo ankomsten – det er ikke afrejsen, det kan jo være hvornårsomhelst

C: Knap 3 eller mindre

K: ja, 27 år og elleve dage. Ah, this is an education for you, this time travel thing…

C og K: [forlegen latter] [Kenneth er dum]

K: En af de vigtigste ting overhovedet er, når vi har noget tid til os selv, at skabe et overblik over hvilke ressourcer vi har – hvad vi har på os, med os, hvordan vi synes vi kan bruge tingene, hvilke muligheder vi synes vi har – ligesom opregne den situation – fraregnet de ressourcer min mor kunne bidrage med, gør at vi faktisk er på bar bund – så vi har et klart overblik… Jeg tænker sådan noget med, at det bliver et loop – at den måde vi rejste på, er en måde vi på sin vis afstedkommer selv, 3 år efter.

C: men vi rejser vel, fordi du gerne vil besøge din mor?

K: Nejnej, det har jeg slet ikke tænkt på. Vi er rejst tilbage, vi er kommet tilbage i tiden, og da det går op for mig, hvornår vi er, så vil jeg gerne se min mor

C: Nåh, ja – jeg troede det var det, der var formålet

K: nej, overhovedet ikke. Banal historie. Dybt banal. Nej nej, we are stranded in the past. Såe… kenneth and Cindy do the Crisis

C: det er så random, at vi er havnet i sommeren 15?

K: Fuldstændig random. Jeg har ikke løst præcis hvordan endnu. Men det er så et eller andet sted ligegyldigt

C: Nej, det er jo ikke det den del af historien handler om…

K: Det kan man løse i den anden ende, når man kommer 3 år længere hen. Men altså, vi er samtidig også på dén måde stranded in the past, så dør også vore fortidige jeg, når vi dør.

C: Men hvordan dør de så?

K: De dør som vi dør. Hvis jeg bliver kørt over af en bil i 2016, så vil min…

C: dublet

K: min dublet leve til 2018 og gå tilbage til 2015 og leve til 2016 og blive kørt over af en bil. End of story

C: Men dem der så er i 2018 en uge efter, at vi er rejst tilbage, der vil vi så bare være væk?

K: Hvem vil være hvad? Hvem vil være hvor?

C: Alle dem der kender os nu… Altså, hvis vi rejser i dag, 3 år tilbage og så dør – så, dem, der kender os nu, og som, der mødte os i går, for dem vil vil bare være vanished, der ville være nogen kroppe?

K: Hvis jeg dør i 2016 og bliver kørt over af en bil, og du lever til at overtage din rolle, din fortidige person, så vil du tage tråden op, måske vil der være et par dages overlap, hvor du rejser tilbage til fortiden, inden du kommer tilbage til Odense, eller hvor du nu kommer hen…

C: så kommer jeg jo her.

K: Hvor?

C: Kan man rejse geografisk også? Kommer man ikke tilbage til dér, man…

K: Hvis du kan rejse i tiden, kan du rejse til et hvilket som helst punkt i universet. Fordi alting bevæger – så at rejse i tiden indbefatter at rejse i rummet også, fordi Jordn bevæger sig med 15.000 km i sekundet. Så, du skal også beregne en position.

C: Så vi har bare valgt at være i København?

K: Det har vi slet ikke snakket om. Hvor vi ankommer, når vi ankommer, vel!

C: Men det gør vi jo…

K: det gør vi da ikke. Ikke “jo”! Det vi da i forhold til den måde, vi rejser tilbage på. har vi nogen form for kontrol over, at vi rejser?

C: Det ved vi ikke, vel?

K: Det har vi ikke løst. Det har vi ikke snakket om. Så derfor har vi ikke nogen kontrol over, hvor vi ankommer, vel!?

C: Men du sagde, at det var random, at det var 15?

K: Jamen, random, det betyder bare, at vi ikke har kontrol over det.

C: ja.

K: 15 og vi har mulighed for at tage ind til København, hvor vi end er havnet – så har vi mulighed for fysisk at tage til København dén dag. [højrøvet latter] get your head around this!

C: Til at tage til København? Men vi har jo ikke nogen penge eller noget? Hvis det er så svært at komme hérud fra København, så er der vel…

K: Jeg kunne uden nogen tvivl have hævet et mindre beløb på mit kort, som jeg havde glemt alt om (altså, i 2015 glemt)… Men vi kunne jo ikke være hér, for her var jeg jo allerede!

C: med mindre du var på hald. Hvis det var i juli

K: Men det kan jo bare flyttes til juni, hvor jeg var på hald, hvis det var dét. Its a story

C: Men så går alle de andre begivenheder ikke op.

K: Hvaffor nogle andre begivenheder?

C: Mor og sommeren… nå, men det er jo ligemeget…

K: Det her er jo fiktion, Cindy… Fiktion, Cindy… Det er ikke geografi, Cindy. [Øj, hvor jeg ikke bryder mig om den fyr, lige nu] Altså, jeg har jo aldrig sagt det her til min mor, at jeg kom fra fremtiden. Det har jeg jo kun gjort i drømmen

C: Men det var jo også drømmen der var starten. [uforståeligt 29:44:200] Der har du jo historien – at brygge videre på.

K: Mit værelse så jo ud som mit barndomsværelse…

C: Hmmm…

K: Så det er jo fucked up

K: Der er nogle ting, som ikke er løst her. Men det er jo ikke en biografisk fortælling. Den kan jo twistes og drejes, så det passer. Men kunne godt være baseret på det, altså… Det her kunne være bogen. Hvor vi et stykke tid har været i gang med at skrive om denne flygtningekrise. Det kan jo så ligge inden under. Så det er mer indlysende, at vi tager til grækenland eller Italien for at hole up. Might as well. hvad skal vi ellers bruge tiden på? [Vi kan jo ikke komme tilbage, før efter at vi tager afsted fra 2018]

C: Ja

K: Så vil der være noget rejsebeskrivelse, som er bevægelsen, som er den omvendte flygtningebevægelse kan man sige, som er meget interessant

C: for vi rejser den modsatte vej,

K: Vi rejser den modsatte vej, men vi er lige så hjemløse. Det synes jeg er et meget interessant billede.

C: Men vi har ikke pas.

K: Vi har Heller ikke pas. Ligesom flygtningen har vi Heller ikke pas.

C: Men vi har cykler

K: Ja, vi har cykler, bevare, men jeg ved ikke om du har lyst til at cykle til Italien. jeg har ikke specielt meget lyst til at cykle til Italien

C: Men det er dét, vi gør

K: Er det dét, vi gør? Okay. Det synes du. Så skal det eddermugme være n god cykel, det kan jeg godt sige dig!

C: Eller også skal vi gå, det tager meget længere tid.

K: Nå ja, men så ville jeg jo også stjæle en bil

C:L Vi kan jo ikke…

K: Hvad er det jeg siger? Vi kan jo ikke stjæle en bil. jeg aner ikke hvordan man stjæler en bil.

C: Nej, så skal du stjæle flemmings bil

K: men flemmings bil har ikke været stjålet… Hvorfor er det er så… Hvorfor må universet ikke branche?!

C: Jamen, så har flemmings bil jo bare været stjålet! Og vi vidste at det [???] os!

K: Men det er jo dét. At snakke om dét her – så vil jeg jo ankomme til 2015 med den viden om tidsrejser og tidsrejseparadokser og de forskellige universer – og det man gør, når man brancher et univers, er at man efterlader et univers, et helt univers, til at klare sig selv. Man siger: Nu laver jeg en begivenheder, som jeg VED ikke skete – puff, siger teorien…

C: men det kan vi jo ikke undgå!

K: der er jo dér, at…

C: hvis vi stjæler nogen andres bil…

K: jamen, høer nu hér! Hør nu hér. Altså, jeg… har brugt en del år på dét her, og det kan godt være at du med din høje intelligens kan løse det på 5 minutter, men det har taget mig mange år at get my head around it. Seriously. … De her teorier er hængt op på en bevidsthed om tingene.

C: Okay, så hvis vi stjæler nogens bil, som vi ikke kender…

K: Så er den allerede blevet stjålet.

C: Så ved vi ikke noget om det i nutiden

K: Ja. Så det er ikke et spørgsmål om hvorvidt vi ikke må trække vejret – det er bare hvis vi kender til begivenheder, som ikke er sket, så må vi ikke skabe dem [det er ikke helt korrekt, men alt vi gør risikerer at branche universet, fordi dét r eneste mulige løsning på et paradoks – at noget både sker og ikke sker.] Men så kjan vi diskutere: hvad er ansvaret, når vi laver et univers, hvor en begivenhed er sket og efterlader et univers, hvor det ikke er sket. Hvad sker der så? Så har man på en eller anden måde ansvar for hele universet. Alle de der eksempler, man kan forestille sig, når man stjæler en bil – det der eksempel med Eva – så stjæler vi Evas cykel [historien om eva tæt på den økonomiske afgrund sp, eksempel på et univers, hvor cyklen ikke er stjålet og hvor den er] 33:55:000] Konsekvensrækken går til universets ende – alt hvad hun gør er som sommerfuglen i Sydamerika der forårsager storm over Europa

[Og hér forhindrer Kenneth Cindy i at tale, fordi hun keder sig og tænker længere frem, øv] [Men pointen er sådan sét valid]

For vi kan også være dér, hvor vi er komplet ligeglade: Hvor vi bare siger: Vi er lost in time, og det her er vores overlevelse, og vi er godt klar over, at vi kan risikere at krydse vores eget spor, selvom det ikke er sket før, og hvad så? Det er en belsutning, hvor hvad vi kan tænkie os frem til og moral og konsekvenser af begivenheder skal beslutte os for, hvad vore handlingsmønster skal være – skal vi være ligeglade med at dublere begivenheder, selvom vi ved, at det ikke er sket før – Eller hvad? Fordi det vil så også inkludere, at vi kan konfrontere og møde os selv, selvom det ikke er sket. Vi er nødt til at have vores grundlag i orden, vores handlingsgrundlag i orden. Når nu jeg besidder den her erfaring med tanken om tidsrejse og konsekvenser – det bliver jo en del af den udregninger, som…

Cindy: Men det er jo alt sammen fiktion

K: Hvaffor noget?

C: Altså, al din erfaring er baseret på fiktion.

K: Fuldstændig rigtig. Men der er ikke baseret på fiktion. Det er mere i voirkeligheden baseret på filosofien…

C: Derfor kan vi jo godt ændre nogle ting, og vedtage nogle ting

K: Men vi kan jo ikke vide om vi er de første tidsrejsende, det vi principielt set ikke.

C: med mindre vi ved det i historien, at vi ikke er de første

K: Ja, det er muligt. Men vi har bare ingen erfaringer for vaskeægte tidsrejsende, vel?

C: Nej.

K: det var derfor jeg afbrød dig, inden du kørte for langt ud.

C: Det var bare 1 sætning jeg gerne ville sige

K: Jaja, jeg hørte den godt. Jeg ville bare lige [altså, kenneth!!!] sige til dig – det var ret langt ude, det var 2 år ude i fremtiden… Det var det da. Det var i 17. Var det ikke?

C: Jo. At vi var der rigtigt?

K: Jo.

C: Men jeg snakker jo om 15…, At hvis vi skulle undgå at være i Købenahvn, som hele tiden har været præmissen, fordi vi skulle undgå at møde nogen vi kender, og vi heller ikke kunne overleve ved at lave flygtningearbejde, så kunne vi heller ikke tage til Grækenland…

K: For så ville de have mødt os, når vi kom igen.

C: Nemlig. Du Sagde at vi godt kunne tage til grækenland og lesbos…

K: Nej, jeg sagde ikke Lesbos. jeg sagde øerne

C: vi kunne også tage til Italien. Hvor vi ikke kender nogen.

K: Hvis vi så undgår at møde Madeleine. Og hvad hedder han?

C: men det er jo ikke i Rom, der flygtninge ankommer, det er det sydlige Italien

K: Ja. … Okay. Jeg har en konkret idé. At bogen er et … det er det spændende og det sjove ved tidsrejser er, at noget ér sket allerede. Det er jo det interessante

C: [40:21.000 kan ikke høre det]

K: så hvad nu hvis en del af bogen er de tekster, vi allerede har – og en del af bogen er romanfragmenter, á la det vi snakker om nu – sådan så digtene opkommer i forhold til romanfragmenterne i en fremtid, som i i romanfragmenterne allerede kender til. Så det bliver en fantasi omkring hvad man egentlig gør, som vi ikke har gjort i samfundet, men har mulgiuhed for at gøre, fordi vi rejser tilbage til fortiden. Så der bliver 3 lag – digtlaget, der bliver skrevet i fremtiden fra sommeren 17 til i dag, og så rejser vi tilbage til før, og så rejser vi tilbage med erindringer om den periode, som ligger imellem der hvor vi kommer tilbage og dér, hvor vi begynder at skrive det. 3 lag i historien – det ubekendte motivationslag, som fører op til at vi begynder at beskæftige os med flygtninge, og dét at vi skriver digte og så dét, hvor vi rejser tilbage og så at sige går i kødet på det, som vi aldrig fik chancen for at gå i kødet på, altså at være der mens det skete og gøre det mens det skete, hér indskrevet i en fantasi, hvor det bliver nødvendigt. Hvordan lyder dét som en idé?

C: anderledes…

K: Ja, end vi har tænkt hidtil

C: Jo men også end de bøger der ellers er udkommet om flygtninge

[42:50:600 kan ikke høre det] flygtninge.

K: Tror du vi kan, at jeg kan gøre det?

C: At VI kan gøre det, ikke?

K: Nej at JEG kan gøre det, jeg er ikke i tvivl om, at du kan gøre det, hvis du beslutter dig for det. men tror du, at jeg kan vokse fra det fra den her idé og tanke, som rent faktisk hang sammen? I køkkenet, da jeg lavede kaffe – Kenneth Og Cindy do the crisis, som helst seriøst bud på en titel. Men dels fordi vi er digtende og derfor kan lave en avatar, som tager udgangspunkt i vores eget liv, og med vores lyriske baggrund anvende den afklædning som digte kan være til at beskrive nogle karakterer, som ligner os – sådan så der er et realitetslag. It could have been, og så også en mulighed for at spekulere, hvad sker der i det øjeblik, at vi er i krise selv. Der må afklædes romantiske forestillinger. For én ting er at have en hverdag som den her med et fuglehøjhus fuld af småfulge, og mad i køleskabet og penge på kontoen og tøj på kroppen, og så ikke at have det. Kan vi overhovedet realistisk forestille os, hvor vi ikke har noget? Og hvordan vi agerer sammen,. når vi er krise. Det er ikke bare en romantisk fantasi. jeg ved det ikke… [lang pause] Når jeg spørger, om du tror jeg kan, mener jeg at jeg ikke tror, at jeg kan vente med at skrive det til december og januar.

C: Du kan da bare gå i gang nu. Der er ingen grund til at vi skal vente til december udover at du ville gøre noget andet færdigt først. og vi er da helt sikkert ikke færdig med at skrive det til december, så det er jo ikke sådan a vi har noget at lave dér.

K: Hvordan har du det med ét her? For nu har jeg snakket rigtig meget. Og når jeg hører det her igen, så: Hej fremtidskenneth, det her fortidskenneth der taler og tænker, at du sgu snakker rigtig meget, lader du overhovedet Cindy komme til undervejs, dine tanker fylder ret meget, har du lært noget i fremtiden, når du hører det her, formodentlig ikke… Hvor er du i det her? Altså jeg behøver ikke et svar lige nu.

C: Jeg synes at det der er spændende i det for mig, er at det er en anden genre end jeg er vant til og det er crossover – noget jeg rigtig godt kan lide. Den tekniske del af hvordan rejsen foregår interesserer mig ikke ret meget.

K: Nej, det interesserer heller ikke mig.

C: Det er legen med forskellige lag. Jeg kan godt høre at du siger at du har rigtig meget erfaring med tidsrejser og ved rigtig meget, men…

K: Nej det er ikke så meget det.

C: Men jeg har ikke lyst til at lade mig diktere af en konvention indenfor den genre. Jeg har bare lyst til at lege og eksperimentere.

K: Det jeg mente var at løse de der paradokser inde i hovedet. Hvem er hvor og hvornår. Altså lige så snart man er i fortiden så er man i fortiden, så når man har beskrevet sin situation i fortiden så er det jo bare en almindelig dramatisk historie og ikke en tidsrejse længere.

C: Sådan som du sagde præmissen i starten, inden du ændrede den – at vi havde fået en chance for at rejse ganske kort tilbage i tiden, så du kunne give din mor den besked.

K: Det var ikke det jeg sagde.

C: Det sagde du på et tidspunkt og det kunne jeg godt lide. At vi egentlig godt ved at vi rejser tilbage i tid, men tror det er ganske kort tid, at vi tror det er en unik chance.

K: Men så er der jo ingen grund til at få penge fra hende.

C: Jo for så opdager vi at sidder fast.

K: Det opdager vi før vi besøger hende.   

C: Ja eller imens. Vi tager tilbage fordi du gerne vil vise hende at du overlever og har det godt. Og vi tror at vi kun kan være tilbage i tiden én time. Men så er vi stuck.

K: Nåh, at vi skulle afsted 10 minutter senere. Det var noget fra min drøm. Det var faktisk ikke noget jeg havde tænkt over. Det var et krav i drømmen.

C: Så gav det mening, at du havde taget din taske på osv. at det ikke var spontant vi pludselig var kommet tilbage i tid uden at vide hvordan.

K: Nå men det har jeg heller ikke sagt. Det var bare noget jeg ikke vidste, det var ikke en del af drømmen hvordan jeg var kommet tilbage.

C: Den præmis kan jeg kan godt lide, det betyder ikke at vi har lagt os fast på det, men at vi egentlig godt ved at vi tidsrejser, men tror at vi max har en time.

K: Min opfattelse var at den tid som jeg havde til rådighed, ville jeg gerne bruge på at se min mor og ikke at formålet med at rejse tilbage i tid var at se min mor. Det er to meget forskellige ting, ikke? Altså vi forlader alt hvad vi kender. Vi, ikke bare mig, jeg tager dig med eller du er med, for at besøge min mor. Det er ekstra sentimentalt.

C: Jeg kan godt lide det. Det er jo ligemeget, fordi det ikke er det historien kommer til at handle om.

K: Nej men det er en meget sentimental præmis. Det er sgu ikke ligemeget for mig. Jeg ville ikke gøre det. Jeg ville ikke tage tilbage hvis jeg havde en time og sige det til min mor. Men hvis jeg var tilbage i fortiden ville jeg opsøge hende. Helt hundrede. Hun er jo død, i min tid er hun død. I fortiden lever hun. Det er en af de ting som er at arbejde med tidsparadokser. Hvis det er blokuniverset så findes alting  og Tut Ankh Amon lever og lige nu bliver universet født. Og hvis det er branching så er alene det at du rejser tilbage, så laver du en ny fremtid som gør det umuligt at du kan rejse tilbage og blive dig på den samme måde for det har ændret alt. Det er derfor at når man snakker om at være der så skal man beslutte sig for hvad er det for en model man tror på. For hvis det er branching så vil det at være i fortiden ændre al fremtid.

C: Kan vi ikke bare opfinde en tredje model

K: Det opfandt jeg her forleden dag. Lad os se engang. Der er blokunivers, så er der multivers og så er der mitvers. At hvert enkelt menneske har sit eget univers og hvert enkelt menneske eksisterer som et centrum i sit eget univers. Så der er et univers for hvert enkelt menneske. Og det højeste man kan opnå er at følges ad – dele univers.

C: Er man så altid hovedperson i sit eget univers?

K: Altid

C: Der kan ikke være en person med så lavt selvværd at de er bipersoner i deres eget univers?      

K: Er en bevidstløs centrum i sit eget univers?

C: Har Sammy også sit eget univers eller er det kun mennesker?

K: Alt der lever. Men jeg er sikker på at det er sådan en total stor sitrende [56:06??] der ligger oveni hinanden og jeg er sikker på at en stor del af resten af universet i den model er powered at det her store sitrende, livsværk med overlappende universer. Six links removed. Alle kender hinanden six linked removed. Så hvis du er i nærheden af nogen så overlapper jeres universer og hvis du kender nogen som kender nogen som kender nogen som overlapper og overlapper og overlapper  så er de allesammen overlappende og den overlappende vibration af liv er det som i virkeligheden holder hele universet sammen.

C: Men i Sammy’s univers findes Trump måske overhovedet ikke.

K: Jeg ved ikke om katte også er six links removed. Det kan da godt være måske i virkeligheden. I don’t know. Sammy er delvist i mit univers og han er i hvert fald i dit univers som på en eller anden måde også er i trumps univers, six linked removed.

C: Og I alle dem vi kender der har mødt ham eller hørt om ham.

K: Så på den måde bliver i hvert fald Sammy en del af et univers hvor Trump eksisterer

C: Men i Sammys eget univers, hvor Sammy er hovedpersonen

K: Jamen det er jo ikke så meget det

C: Der findes Trump måske ikke. Det er meget cool ikke? At vide at der er et univers, hvor Trump ikke findes

Latter

K: Yes, okay. ten five. Nice one. I like.    

Nå men det var for at sige, at du kan i hvert fald ikke undgå, Cindy i 2015, at Kenneth 2018 vil forsøge at gøre sin udforskning af tidsrejser gældende i forhold til hvordan vi skal agere og i hvert fald argumentere for hvorfor det ene eller det andet og så kan det være vi kommer frem til at det har vi simpelthen ikke ressourcer til at tage os af og så må vi bare overleve bedst muligt, men argumentationen vil nok komme på bordet, fordi jeg ikke er helt sikker på at jeg ville have et helt univers’ skæbne på mine skuldre ved bare at skide på de muligheder der nu er. For så kunne jeg ligeså godt bare gå ud til mig selv og sige prøv at hør, jeg er sgu blevet dubleret, altså du bliver dubleret i 2018 måske, vi ved ikke præcis hvordan det fungerer, måske gør du, måske gør du ikke, men i hvert fald er jeg her nu, giv mig nogle penge.

C: Men dit 15-jeg vil jo tro på det, ikke?

K: Selvfølgelig fordi jeg står der jo og han er jo kun på det tidspunkt  halvandet år removed fra den der bog som ikke bliver til noget fordi han bliver syg. Men så kan jeg fortælle ham alt muligt som i hvert fald i mit univers skete, men det er ikke det samme som at det sker i hans univers.

C: Men det synes jeg så bliver mindre interessant som historie.

K: Jamen det er det, ikke.

C: Hvis hele præmissen er at vi skal under jorden og derfor vælger vi at tage derned, så skal vi jo netop undgå alle vi kender og alle vi kommer til at senere at møde.

K: Og der skal være grundlag til at vi undgår alle vi kender.

C: Ja for ellers kan vi sagtens finde nogen der vil give os penge.

K: Ja helt sikkert.

C: Selvom folk vil have svært ved at tro på det. Men hvis vi står der begge to, vores nutidige og…

K: Ja vi står der som tvillinger. Så står vi der også med tre års viden og så kan jeg godt se, så går der 25 minutter, så bliver kidnappet af enten CIA eller NSA eller KGB eller Israels.

C: Ja og det er ikke dén historie vi har lyst til at skrive. Den anden er mere interessant.

K: Men lad os sige at vi får på plads at vi er nødt til at gå under jorden.

C: Og den eneste vi kan tale med, er din mor.

K: Ja. Men vi kan ikke være i nærheden af hende. Og det er smertefuldt for mig, fordi der er rigtig mange ting jeg gerne vil tale med hende om, men det kan ikke lade sig gøre. For de har ikke sommerhuset længere, så det kan ikke være der og hun er syg.

C: Hun dør nogle måneder efter, ikke?

K: Nej d.31. oktober dør hun.

C: Så tre måneder, hvis vi er i juli.        

K: Juni, juli

C: Vi snakkede om slutningen af juli.

K: Nej DU snakkede om slut juli, fordi du gerne ville have det skulle passe med de reelle omstændigheder, men eftersom det er fiktion, så kan vi jo bytte om på datoerne hvis det passer os. N’est-ce pas?

C: Jo. Hvis der er nogen grund til det.

K: Men altså er der nogen grund til at holde fast i de faktiske omstændigheder?

C: Så behøver hun jo heller ikke at dø i oktober.

K: Næh men, er der nogen grund til at holde fast i de faktiske omstændigheder?

C: Men nu sagde du selv at hun døde…

K: Ja men det kan jo så være at hun dør tre uger efter, det kunne vi jo så også sige eller fjorten dage efter eller en uge efter. Så hun har en uge hvor hun kan hjælpe os og jeg har én lejlighed. 10 minutter til at besøge hende, fordi vi skal bare afsted.

C: Men så skal hun ikke være indlagt den sidste uge.

K: Det er hun heller ikke, hun bliver indlagt om fredagen og dør om søndagen.

C: Men det er irrelevant, hvis vi ikke forholder os til fakta

K: Ja

C: Men de store fakta som flygtningekrisen og brexit, dem vil du ikke ændre?

K: Nej jeg ser ikke nogen grund til at ændre på det.

C: For det er noget med at undersøge den krise på en anden måde, det mister lidt interessen ellers.

K: Nej nej, jeg forstår ikke hvorfor det ene ligesom skulle

C: Det er bare for at være sikker, når du siger det er ligemeget med fakta, om du så kun mener på det personlige plan.

K: Nåh, okay. Men vi kan lave det som det passer os. it’s a fantasy no matter what. Og spørgsmålet er hvor meget der egentlig skal skrives, hvis det er at vi laver det som sådan en fragmenteret ting.

C: Det er fragmenter af en roman, ikke.

K: Jo men altså der kører et fiktivt spor som handler om overlevelse og om at være papirløs og pengeløs og hjemløs og tøjløs og madløs og som handler om at skabe sig et formål, som er en flygtningerejse den modsatte vej. Og det mest åbenlyse formål er at arbejde for de mennesker som på en eller anden måde er ligesom vi er, ikke. Eller i hvert fald som vi ved har behov for os. Også fordi at vi i hvert fald på det tidspunkt nok kan få noget at spise og et sted at sove, hvor det så senere bliver til flygtningeturisme osv hvor der kommer mange så folk må klare sig selv og betale selv.

C: Men selv uden penge og alt det andet så har vi stadig nogle privilegier som de ikke har. Vi er hvide, vi er gode til engelsk.

K: Ja vi taler til dels sproget eller kan gøre os forståeligt.

C: Og vi kan den terminologi som gør at vi kan lade som om.

K: Ja og vi har gjort os nogle erfaringer også, vi ved hvad det er der vil ske. Vi ved at de vil blive ved med at komme, de der bådflygtninge fx. ikke.

C: At der kommer flest i 15, men de bliver ved med at komme i hvert fald de næste tre år.

K: Er det 600.000 der kommer i 15 eller sådan noget. Det er helt vildt. Det må have været ganske overvældende for alle. Hvornår er det de går på vejene i Danmark?

C: September 15. Så hvis vi kom i juli så er vi der inden det starter.

K: Hvis vi rykker det en måned tilbage, så har vi tre måneder. Hvis vi skal finde ud af at komme til Italien eller Grækenland elller hvor faen vi nu skal hen   

C: Hvor lang tid tager det at cykle til Italien?

K: Skal vi helt ned i bunden?

C: Ja på et tidspunkt skal vi jo.

K: Hvor meget kan vi køre om dagen, hvis vi ikke har adgang til penge og mad og skal skaffe alting undervejs?

C: Hvis vi har en lille smule penge i starten fra din mor, så løber vi ret hurtigt tør, ikke.    

K: Jamen nogle tusinde kroner måske, og nogle tusind herfra måske. Så hvis vi nu har 5000 kroner. Og du kan måske skaffe nogle penge. lave et langtidslån hos en eller anden som stoler på dig.

C: Så skal det jo være en jeg kender.

K: Jo men derfor kan du jo godt have lavet det der lån, som så bare først skal betales tilbage på et eller andet tidspunkt. En som ikke konfronterer dit nutidlige jeg med det. Der er forskellige muligheder, ikke. Noget som passer til den person du er, ikke. Nå men anyway, der er i hvert fald 2700 kilometer, men det er jo altså bilkilometer. Jeg ved ikke om man kan cykle over Alperne for eksempel. Jeg ved ikke om man kan cykle gennem tunnelen. Jeg ved ikke om der er muligheder for at komme med cykel direkte hele vejen. Jeg tror det faktisk ikke. Jeg tror at man skal tage nogle andre ruter og så bliver ruten nok længere end det. Men lad os bare sige at der var 3000 kilometer. Så hvis det var 30 km om dagen, så er det 100 dage. Det er tre måneder. Så det går ikke. Det er ikke en løsning hvis vi skal…

C: Men de lukker jo ikke grænserne med det samme, det gør ikke noget at vi ikke er i Italien inden det starter.

K: Nej, men vi kan jo ikke bruge tre måneder på at cykle ned gennem Europa, altså come on, altså dramatisk i historien. Lad os bare sige at vi starter på det og det er stadigvæk sommer og det er fedt at køre og bum og opleve, men i virkeligheden er det ikke særlig interessant, så lad os sige vi får et lift.

C: vi blaffer

K: Cyklerne forsvinder, cyklerne bliver stjålet.

C: Eller vi bare lader dem stå

K: Ja hvorfor blaffer vi ikke bare

C: Det kan vi ikke gøre i starten, det kan vi ikke gøre i Danmark hvor vi ikke må blive genkendt.

K: Så rejser vi sgu da bare ned over grænsen og så blaffer vi derfra. Italy! Roma!

C: Ja

K: Og hvad så, så er vi Rom efter to dage. Er det ikke bedre. Ligesom (knipser) kort proces. Drop det der romantiske cykel ned gennem, det er en meget fin historie men uinteressant i forhold til.

C: Men så har vi ikke selve rejsen den modsatte vej med.

K: Det har vi da. Vi rejser den vej. Nåh du mener, the hardship of it.    

C: Sådan noget med at skaffe mad undervejs. Vi kan også komme ud på nogle afveje med blafning selvfølgelig. Det er ikke sikkert at det er smooth og kun tager to dage.

K: Men lad os så sige at vi står der i København og beslutter let’s hole up i Italien. Vi kan ikke købe en billet. Det er sommer og en af os siger, skal vi ikke cykle til Italien. Og så regner vi på det som vi lige har gjort nu og det tager for lang tid at cykle derned med mindre at der skal være en eller anden pointe i det at vi cykler, at vi hele tiden forbliver ukendte. Men forsøg lige at argumentere for det. Hvis vi har et klart formål med at tage til Italien, som er at tage ned og hjælpe, er det så ikke bedre at vi ligesom kommer til Italien før det hele bryder sammen. Og ligesom får lavet nogle rutiner, mødt nogle mennesker, lavet en hverdag osv så vi har været der et stykke tid før alt det der kollapser. Og Europa begynder at lukke grænserne og sådan noget.     

C: Det ved jeg ikke om det nødvendigvis er for hvad er så vores officielle grund til at være der, hvis ikke det er, at vi kommer for at hjælpe?

K: Jamen det er jo vores officielle grund.

C: Men så skal vi ikke være der en måned før det sker.

K: Men der kommer flygtninge hele tiden, det eksploderer der.

C: Men det er der hvor det eksploderer at der pludselig er så lidt kontrol over det at alle mulige folk bare kommer alle mulige steder fra og begynder at hjælpe.

K: Det er det jeg mener. Der vil det være en fordel at have været der et stykke tid og være et kendt ansigt. Som allerede har bevist sit værd. Som ikke er en flygtningeturisme. Men det her er den her samtale vi har før vi tager afsted, ikke. Det er jo ikke det samme som at det er det der sker på rejsen vel. Vi kan jo ikke dumb ourselves down, vel, come on. Vi HAR den her samtale, fordi vi er rationelle mennesker og forsøger at tilgodese vores overlevelse med bedst mulige informationer og ting vi kan tænke os til. Og så kan vi så komme frem til at den bedst løsning er at rejse til Italien fx

C: Hvis vi er her, i to dage for eksempel uden at vi tager nogen steder imens, så har du jo ladet din Imac stå, ikke. Så kan vi google fra den i 15 og dvs vi kan undersøge om man bare kan dukke op før det eksploderer og påstå at man er fra en eller anden organisation eller om de kræver en masse – jeg tænker der er en masse kontrol der.

K: Jo men du har jo din tlf på dig og jeg har min tlf på mig. Vi kan bare gå ind et eller andet sted hvor der er wifi og så kobler vi os på.

C: Men vi kan ikke bruge vores abonnement

K: Det er telefonabonnementet, wifi er ikke det samme.

C: Så længe vi ikke bruger data

K: Det er da ligemeget. wifi. Du kan ikke runge eller bruge din Men kan du accessere internettet via wifi

C: Og det bliver ikke registreret

K: Du forstår ikke hvordan det fungerer, kan jeg godt se, du har et telefonabonnement.

C: Jeg synes bare ikke at det var det du sagde lige før. Men okay.

K: Men det er det jo, fordi du har et telefonabonnement og det er dubleret i 2015. Der er to mennesker der har det samme abonnement. Så du kan godt ringe fra København, men hvis telefonselskabet finder ud af at du befinder dig på to locations på samme sted, så vil den sætte et flag og det gør den ret hurtigt.

C: Og så vil mit 15-jeg lukke abonnementet.

K: Nej så vil begge abonnementer blive spærret – abonnementET. Og det ved jeg. Så på den led kan du faktisk ikke bruge din telefon og derfor skal du slå din operatør fra og så kan du godt bruge din telefon på wifi. Altså hvis vi er der hvor vi siger at vi må ikke forstyrre noget i den tid…

C: Men før sagde at vi kun måtte bruge den offline

K: Nej jeg sagde noget andet. Men vi kan gå ind på en café og bruge internettet via wifi, men der skal være et simkort i telefonen for at vi ka gøre det.

C: Hvorfor det?

K Jeg ved ikke hvordan det fungerer – det må vi finde ud af. Kontoen bliver spærret af systemet da vi ankommer, I don’t know, det er sådan nogle ting vi må finde ud af i historien at det ikke kan lade sig gøre eller det kan lade sig gøre eller hvad ved jeg.

C: Men hvis ikke det kan lade sig gøre, så kan vi bruge din Imac, for den er ikke rejst tilbage i tid, den står der bare.

K: Hvorfor helvede skulle vi tage til Skovlunde for at bruge min Imac når vi kan til ind på en hvilken som helst cafe og bruge wifi

C: Fordi vi alligevel er i Skovlunde.

K: Okay, hvis vi alligevel er i Skovlunde, så kan vi jo bruge alle vores ressourcer inklusiv lokummet. Det gør sikkert ikke noget at vi skider to gange i det der lokum. Nå ja, hvis jeg er på Hald, så har Flemming fået vandingsopgaven. Så kommer han over og vander en gang i mellem. Og det kan jeg jo ikke vide hvornår, for der var jeg her jo ikke til at se hvornår han kom.

C: Nej, men i hvert fald ikke om formiddagen

K: Ikke før 12, det er korrekt. Og så kan vi bruge computeren der eller på en cafe.

C: Ja og det jeg så ville undersøge, før du afbrød…

(afbryder igen – latter)

C: Jeg ville undersøge om det er sådan at man bare kan dukke op eller om man skal have bevis for at man hører til en dansk nødhjælpsorganisation.

K: Hvad der egentlig er af muligheder for at hjælpe

C: Hvis man kommer før, for der ved verden ikke at det eksploderer i september

K: Nej men der ER flygtninge og der ER frivillige

C: Men der er mere velordnede forhold. Der hvor det pludselig eksploderer er der rigtig mange mennesker der tager spontant afsted

K: Det er et spørgsmål som vi ikke kan løse lige nu. Det er vi simpelthen nød til at finde ud af

C:  Ja det er det jeg mener.

K: Men vi kan jo ikke gå tilbage til 15 og gå på nettet

C: Vi er jo i 15

K: Nej nu hvor historien skal skrives med de informationer vi ikke har her kan vi ikke gå på nettet i 2015 og finde ud af det, vel. Det ville være en historie…

C: Nej men det kan vi indenfor historien

K: ja, men men, vi har jo ikke de informationer, vel? Så vi skal finde dem i 2018, ikke! Som en historisk information… Det kan du godt se, ikke! Altså vi kan ikke gå til… jo, vent lidt. WayBack Machine. Det er faktisk en ressource. Der kan man i mange tilfælde gå tilbage til en hjemmesides dag. Så hvis man har UNHCR… så kan man måske gå tilbage til 2015, juni måned, og se hvad der var på forsiden dér

C: juli

K: juni, juli…

C: Juli

K: Ja…!

C: Men min pointe var bare, at der forsvandt noget kontrol lige dér, fordi der var så mange som skulle tage en [???] Så, der for kunne det være…  Du sagde, det var en fordel a t  ankomme før, men jeg tænker at vi ville [?1:19:41] , fordi vi ikke har plads osv til at ankomme midt i det der kaos, for anden [??], hvor der er ikke så emget tid til at kontrollere hvem der er signet op med hvilken organisation,  og forholdenen ikke er så ordnede fordi alle er taken by surprise, men hvis vi ankomemr juli eller august, så er det stadig sådan “hvem hører ikke til, hvorfor har I ikke plads” ditten dutten datten, ikke?

K: måske, måske, måske

C: men det er sådan noget, vi kan undesøge i 15

K: Men det kan vi så ikke. Vi er nødt til at undersøge det i 18, ikke?

C: Men vi kan stadig prøve at undersøge det

K: Men det bliver vi ikke klogere af, fordi vi ikke er i 15 længere… Hvor vil du få de informationer fra, som du skal skrive i historien?

C: Det er jo fiktion

K: Det er jo ikke fiktion, hvis det skal forholde sig til de faktiske omstændigheder.

C: Mmmm

K: I hvilken grad skal det forhodle sig til de faktiske omstændigheder? Og hvad er de faktiske omstændigheder INDEN I HISTORIEN, når de ikke er sket endnu?

C: mmmm. og det er FØR alternative facts og FAKE NEWS-bølgen har ramt

K: Det er MEGET relevant. Før alternative facts og fakte news, det er meget meget relevant… Det vil sige, at på det tidspunkt er der stadig en sandhedsværdi i verden.

Og der er stadig en tiltro til fakta

C: Og til at aviserne faktisk rapporterer, hvad der sker. Og hvis ikke de gør, er det klart en fejl, som vil blive korrigeret et par dage senere.

K: Ja. … Så, energien ligger på at holdningsinformere snarere end på at lyve mest overbevisende og at skulle bruge energi på at modbevise det.

[jetjager]

K: hvad sker der ellers i sommeren 2015

C: Inger Støjberg indrykker annoncer i de arabiske aviser om at man ikke skal komme til Danmark.

K: Det er da senere, er det ikke? er det ikke efter at de ér ankommet – efter de har gået på motorvejen?

C: Jeg mener at huske, at jeg skammede mig over det, i august, i USA

K: Du var i USA i 2015? Hvor længe?

C: jeg var i Los Angeles. Så var jeg til min kusines bryllup i Vancouver. Sammenlagt en uge. Så var jeg til det der seminar i Mexico en uge, så tog jeg toget fra San Diego til San Fransico, det tog et par dage, så besøgte jeg én dér i halvanden uge. 3 en halv uge ialt

K: Kunne man forestille sig, at vi kunne bruge din lejlighed til at bo i?

C: Problemet er jo, at jeg ikke ved hvornår kattepasseren…

K: Nej, men så kunne man måske sige noget til kattepasseren om, at man var hjemme… eller something… Nej, det skaber uro i informationsniveauet

C: Eller også skal man gemme sig, når hun kommer. Så skal man kunne camouflere…

K: nej, det bliver for vanskeligt… Så skulle det være sådan noget med at aflyse hende, og sige at man var kommet hjem før tid, eller… man tager af sted igen om en uge, eller hvad ved jeg… Sådan noget, hun så ikke ville kommentere, når man så endelig kom hjem.

C: mmmm. Det kunne jeg sagtens ændre. Det ville hun ikke kommentere. Hun passede ham jo også, mens jeg var på Hald.

K: Det var en sidebemærkning. Du sagde Støjberg…

C Hun var sammen med ham der Rasmus Tanholdt, ham journalisten… hun rejste rundt i de der lande og så i en krigszone, og satte et eller andet på facebook om, at det var smart at kende ham, for han vidste hvor den bedste falafelbiks var … og børn døde… folk var i krig uden om hende, ikke! Og så stod hun dér, og det der billede, og det mener jeg var den rejse, hvor hun var med, og så de annoncer i avisen…

K: Var det første gang man så hendes kulde?

C: Ja.

K: Jae.

C: Og så læste jeg de der ting om flygtninge, mens jeg heller ikke var hjemme, om ham der der spyttede fra broen, sådan noget læste jeg mens jeg ikke var hjemme

K: De ting, som man KUNNE huske som faktuelle begivenheder, kunne man jo inkorporere i teksten som faktuelle begivenheder, altså bare avisartikler, eller brudstykker af dem, men det er sådan noget med rettigheder, hvem har rettighederne… eller omskrive dem, sådan så summen var den samme, ikke?

C: jo.

K: Hvis det var at vi ville gå den vej, uden at vide hvor meget af den slags materiale, der ville være nødvendigt… men det ville jo så være et sport i teksten… så ville det måske være meget godt at afklare på forhånd med de forskellige medier, Politiken, Information, berlingeren, Weekendavisen, Børsen, Jyllandsposten, hvordan de ville forholde sig til at man brugte avisartikler i et fiktivt spor. Om de skulle have penge for det eller. Gram i hus – kan jeg få lov at bruge den her artiklel, ja hvis du betaler for 2 år…

C: Og her ville det jo være permanent, fordi det stod i en bog… Men så kunne man citere det uden at citere det ordret; man kunne bare sige…

K: Jamen, du kan jo huske, så du kan også huske mediet

C: Ja, men jeg mener…

K: Der kunne være et metalag. Der ér et metalag, som skrive hele den her histori, som er nødt til at holde det hemmeligt fodi det koster penge! Hvad det er for en avis, holde det hemmeligt hvad det er for en avis, ikke!

C: Men det fregår jo af mange avsiser, det der, så man kan jo bare skrive uden at citere ordret, og så bare henvise til de der avisartikler, “somd et fremgår af Politiken”…

K: Men det ville være et KRAFTIGERE virkelighedslag, hvis det var citeret ordret, ikke? Så man ikke havde redigeret i, hvordan hun fremstår pissekold, ikke?

C: Man må jo gerne citere, bare det ikke overstiger en vis længde, ikke? “Som Politiken skriver, dyt dyt dyt”, og så putte tre sætninger ind, ikke?

K: Men det er da mere interessant at kunne læse noget som er fakta i den tid historien foregår i, ikke!

C: Jae.

K: det kunne måske også være meget godt som sådan en punktrejse – hvis rejsen foregår omkring de her punkter, hvor det udvikler sig, og så er der måske nogle huller hvor vi ikke har adgang til WiFi, og når vi så kommer tilbage, så er der sket alle de her ting! For selvom vi godt ved, hvad der sker i de store træk i 15, så ved vi kun hvad vi havde adgang til i 2018, ikke. Altså, én ting er, at man læser og danner sig et overblik, men når… Kan du huske alle artikler, du har læst – kan du dét?

C: Nej.

K: Nej, vel. Så, det bliver en sum, ikke. Vi VED godt… spyttende mand og sådan noget… men ved vi datoen?

C: September. ham… SpytteFranz. Og hende der, hvad hedder hun…

Zorning…

K: Helle. Næh…

C: Lisbet. Lisbeth Zorning, som blev arresteret som menneskesmugler, fordi gav nogle flygtninge et lift mod Sverige…

K: Men var hun ikke DF’er?

C: Neej! Det er hende der med incest og børneovergreb og…

K: Nåeh. Fordi jeg læste om Dansk Folkeparti, som gav flygtninge et lift til Sverige, for så var de ude af landet.

C: [latter]

K: Kunne være meget interessant at genfinde dét.  Bare sådan et interview, ikke?

C: Ja.

K: Hjælpe dem videre…

C: Not in my back yard, ikke!

K: Men i realtid, så har vi brugt på den her optagelse, olus det før, hvad der svar til cirka 2 timer, på dels at have et overblik, og dels tale om hvad der bør tales om. Og når man taler om, hvad der bør tales om, såe… så vil det naturligt blive efterfulgt at noget behov – måske har vi siddet på en café og drukket en kop kaffe til 40 kr., eller måske har vi sparet de penge, men vi bliver sulten på et eller andet tidspunkt, så der opstår nogle naturlige behov, men vi har ikke et hjem. Så lad os sige, at vi ankommer til København, til 2015, nogle dage før jeg tager af sted. Til hald. Det vil sige, at vi ikke kan være hér,

C: Før om 2 dage

K: Eller 3.

C: Men vi kan nå at se din mor.

K: Nåeh, jo, men altså, det står i min kalender at det var dén dag –  fordi jeg skulle til Hald, skulle jeg lige se dem før

C: Ja.

K: Og så ankommer jeg sammen med dig…

C: Så må det være weekend fordi man tager af sted til Hald

K: Nåe jo! Vi er blevet forsinket. Det er dérfor, at vi kun har 5-10 minutter. Fordi jeg ankommer omkring kl. et eller andet, og vi er blevet forsinket, så derfor her vi kun DEN tid, så vi skal ud af lejligheden inden JEG kommer. I noget andet tøj… jeg er sikker på min far lægger ikke mærke til det…

C: og med mindre skæg

K: Ja, det kan jeg så ikke hiuske. hvordan var min skæg?

C: Mindre. jeg tror… der var ikke noget hér, i hvert fald

K: Nå, det kan vi fiktionalisere…

C: Ja, det kan vi godt

K: Nå, men der opstår et naturligt spørgsmål: Hvad kan du BRUGE verden i 2015 til?

[flyvemaskine]

K: Jeg har ikke noget andet jeg vil i 2015. Jeg er mellem kærester. Min bedsteforældre er døde. Og mit privatliv hænger sammen efter bedste beskub… har du noget du vil i 15?

C: I 15…?

K: Du kan jo tænke over det. Så kan jeg gå ind og skrive det der rent.

C: transskribere det?

K: Så får jeg det også mere ind i kroppen… Ville du ikke benytte dig af lejligheden til et eller andet?

C: Altså, mine bedsteforældre er jo også døde dér… hmmm…

K: Uafsluttede ting, du kunne afslutte, diskret. Måske uden at fortælle mig det afsender du et digt til en eller anden konkurrence, som du ikek fik sendt alligevel, på den måde ændrer du fremtiden, men så diskuterer vi og finder ud af det og… eller du fortæller mig det ikke… eller en dag fortæller du mig det… og så må vi ligesom erkende at det hele er fuckedup alligevel, så det er også ligemeget… eller du sender mails til nogen, som du ikke fik sendt mails til, og nu var du 3 år ældre, ved noget, kan noget, mere modig, ligeglad, whatever… du kan tilfældigvis huske nogle lottotal!

[latter]

C: nej, det kan jeg ikke!

K: Kunne det tænkes at der i din mail… Hvad sker der med mailen, når den bliver 3 år ældre? Telefonen er jo 3 år ældre, så hvad sker der med mailen på telefonen? hvis den når at connecte sig, og synkroniserer, sletter den al den fremtidige mail?

C:  men hvis den bliver ved med at gå online, så ligger alt det som telefonen har hentet…

K: jaj, men vi ankommer,  og hvor mange ting kan vi nå at tænke på?!

C: hvad var det du ville sige, hvis det var?

K: Du havde en eller anden mail fra en veninde i USA, der havde vundet et eller andet modest beløb, lad os sige $40.000, på de her cifte, og “var det ikke sjovt, fordi de her tal var 3 5 7 9 11 13 16…

C: hvad i alverden skulle hun skrive til mig om det for…?

K: Fordi det var en sjov talrækkefølge, og den mail lå på telefonen, og du vidste du havde fået den, og at den og den dato ville denne her bemærkelsesværdige talrækkefølge, i hvert fald for din veninde, hvad ville der så ske hvis man forsøgte at spille på de her numre på den pågældende dato?

C: Det er så lidt far fetched, ikke!

K: Hvorfor er det far fetched?

C: Fordi jeg ikke kender nogen, der har vundet i Lotto, og hvem gør dét?!

K: Fiktion! Ved du ikke hvad fiktion betyder! [altså; kenneth, for fanden! Fald dog lidt ned!]

K: Nå man er faktabaseret og alt er bygget på erindring, så er det svært at lave fiktion, ikke! Men hvis jeg nu siger til dig, at du har sådan en veninde, så kunne vi lave en lille sjov krølle på det. Lad mig se: du benytter dig af de der tal, nej, du skriver til din veninde, at hun på den her dag skal gå ned og spille på de her tal,

C: Som hun alligevel ville gøre…

K: Hun skal gå ned og spille på de her tal, og så siger hun: Hvorfor det? Og du siger: jeg er i færd med at skrive en historie om at tidsrejse og øe… something ikke! Så spiller hun på de der tal, og så beholder hun pengene selv, Men hun begynder med at skrive til dig, og da du så ikke reagerer,  beholder hun pengene selv. Fordi hun ligesom har fået den der tanke, at “Hvad nu, hvis jeg taler med en anden en veninde!? Hvadba?

C: Og jeg havde håbet, at hun ville give nogen af dem, hvis hun vandt!

K: Nej, hun skulle spille de der tal for dig og give dig gevinsten. Og da hun skriver: Hey, jeg har vundet på de her tal! Så svarer du bare tilbage: neej, tillykke! og da du bare skriver tillykke, beholder hun pengene… Så, i din fortidige samtid, har dfu bare modtaget den der besked fra din veninde, og glæder dig bare på hendes vegne. Men i din fortidige nutid, hvor du forsøger at skabe nogle penge på de der tal, tager hun røven på dig.

C: Men hvis vi har aftalt at vi ikke kontakter nogen, og så vil jeg jo ikke skrive til hende!

K: Men du ved jo… du HAR jo modtaget den mail fra hende! Du har jo fået den der mail i din  egen fortid

C: jaja

K: altså, du HAR nogle lottotal… Så kan argumentet jo være, at det er dig, der vinder de der penge i stedet for hende, og det fortæller du ikke mig, vel…

C: [incredulous gsp]

K: jo jo, men du forsøger jo bare at skaffe nogle penge til os!

C: men hvordan skulle hun overføre dem? når jeg nu ikke har en bankkonto.

K: Det ved jeg ikke… Western Union eller…

C: men jeg har jo ikke ID eller noget, vel… Jeg har har måske mit kørekort…

K: ID behøver du ikke for at gøre det over nettet.

C: Man skal da vise ID, når man henter det.

K: Hvad har du på dig?

C:  [108:10 ?]

K : hvad historien betinger, at du har på dig. Men jeg siger at du har… whatever på dig – ligesom du altid har på dig. Youre a totally normal person travelling in the past.

C: Hvis jeg har den der bløde pung i tasken, så har jeg et kørekort som ID, men mit visakort virker jo ikke. Det er først udstedt fra i år… Men hvis der var hævet på det, så varer det ikke længe før JEG spørrer det, vel?

K: Nej. Altså, MIT 15-jeg ville ikke være opmærksom på det , for mit 15-jeg tjekker aldrig bankkontoen – kun når banken skriver, at der er overtræk. og jeg ville acceptere et moderat overtræk

C: men hvis der er hævet på det og brugt penge i butikker, du ikke har været i nærheden af…

K: så ville jeg blive mistænksom…

C: Så ville du spærre det, ikke?

K: jeg ville i hvertfald kontakte min bank, og så ville den sige: Jamen, det her er trukket på dit eget kort.

C: ja, men på et tidspunkt, hvor du ikke var i dén by…

K: Ja, men så skal jeg først dokumentere det, ikke? … Eller hvad skal man gøre? Skal man bare sige til banken, at de skal spærre det…

C: Nej, man skal sige, at det der…

K: jeg var der ikke, jeg var der ikke, så de skal bare spærre mit kort, ja.

C: ja. Hvis der er hævet penge på det et sted du ikke har været…

K: Har du prøvet det? … Det er Sammy, der sidder og fiser… Det var dog nogle gevaldige stinkdorer! Det er lige så slemt som i går, mand! han ser også meget desorienteret ud. Ser han ikke sådan lidt svimmel ud?

C: Jeg har ikke briller på.

K: Hvad? … Han sidder og griller sig selv med… Ja, slik røvhullet, kom så!  … Men spørgsmålet står åbent: Er der noget, du ville bruge at være tilbage i 2015 til?

C: Mmmm…

K: Nu fiser han igen! … Nå, 2015?

C:  Altså, jeg kan jo ikke tale med mit eget jer dér…

K: Kan du ikke? Kan du ikke engang komme op med en really ingenious way of talking to yourself? How do I cheat myself? Det er et meget godt spørgsmål, ikke? How do I cheat myself? [Lige nu er du totalt ulidelig, Kenneth, men det ved du ikke. Jeg tænker, at det er fordi du føler du har fat i den lange ende og det kører i hovedet på dig med alle de muligheder, der er ved at rejse i tiden – som dér stadig er din yndlingsgenre] How do I make myself happy? [Der er sgu ikke gået en diplomat tabt i dig!]

[meget lang pause]

K: jeg kan lige… Må jeg sige noget?

C: Mmmm

K: Vi kan gøre det meget nemt for os selv… den der spekulation om vi kan agere i vores univers eller ej: … Hvis… Det er bare en idé, ikke for at sige, at det skal være sådan, men hvis det var, ikke! hvis vi kom hérud… når vi kom hérud, så stod min skrivemaskine her, som jeg jo ved, at jeg har med på Hald … så ér det allerede et andet univers

C: Som vi er kommet tilbage til?

K: Ja. … og så kan vi ikke præcis vide, hvad der sker i fremtiden. … Det er jo så en anden historie, men vi kan jo godt have haft den snak, og når vi så kommer ud i huset, og skrivemaskinen så står der, og vi så dermed må konkludere at vi er i et andet univers… og SÅ kommer vi ud i huset og så maskinen der IKKE…

C: Mmmm

K: Så siger vi “Okay”, vi er i vores eget univers – for når vi ikke ved, hvad det vil sige at rejse i tid, så har vi kun sådan nogen mekanismer til at konkludere med – rationel logik og antagelse baseret på forskelle … og jo flere ting vi kan huske, som vi så får bekræftet, jo mere sandsynligt er det, at de ting vi husker senere så også vil ske, ikke? Altså, det er jo ikke bare på den måde … at det ikke bare er en straight forward historie, som handler om flygtnignesituationen, det ér også en tidsrejsefortælling, der handler om “Hvad har man af muligheder, hvis man har forudviden?”

C: Mmmm

K: og hvis man kan være sikker at den forudviden passer til det univers, man befinder sig i…

C: men samtidig er en begrænsning, fordi vi ikke må afsløre det for nogen…

K: Jo, men det er jo så ligemeget, at vi ikke MÅ afsløre det for nogen – de ting, vi gør, må vi antage på en eller anden måde allerede ER sket – at i vores egen fortid var der nogen, som lignede os og rejste til Italien, ikke?

[fly passerer]

K: hvad nu, hvis den ene af os dør på rejsen?

C: Så sagde du jo, at så forsvinder den person fra 18, ikke? På mystisk vis. Og det er kun den anden, der ved., hvad der er sket.

K: Ja.

C: [113:21:700] ??

K: Eller… med det er det jo ikke nødvendigvis… det kunne så være et eller andet med, at… en situation hvor… hvor… lad os sige, det er mig, der dør – jeg dør så under nogle omstændigheder, som kan bruges til at påpege et eller andet. Stort eller små, det er lige meget. Men så siger jeg så til dig: Make it count! Tag hjem og peg på at jeg, at mit lig, kan findes dér, på en eller anden måde fortæl, at det kan findes dér, så verdens øjne ser den begivenhed jeg er død i – sådan så at det ikke bliver meningsløst, det er ikke noget menneskes død, der er meningsløst, alle menneskers død har en betydning i et større billede… og samtidig at ingen rejse er uden risiko, ingen bevægelse er uden risiko, ingen … ageren er uden risiko, og at alle bevægelser, vi gør, Er en rejse, hvori en risiko er indbefattet. Og at hvert enkelt punkt på denne rejse er en begivenhed i sig selv og spørgsmålet er hvordan man betydningsvækker bevigenheden, som gør at den får den værdi, ikke? Altså, der er ingen immanent værdi i noget som helst – før det gives en værdi [sludder, men jeg forstår dig godt – men hold kæft hvor du holder hof lige nu! TOTALT uvant med samarbejde! Bare køre med klatten og din egen fantasi og udsiger en masse overflødigt, fordi du er bange for at blive afbrudt og få afbrudt strømmen!] så, derfor, hvis jeg dør i en eller anden begivenhed, så rejs hjem og bliv dit nuværende jeg – og jeg er væk, men mit lig er så knyttet til den her begivenhed, og så … peg på dét

C: men så kan jeg jo ikke skjule, at vi har tidsrejst!

K: Det kan du da sagtens!

C: På den måde så bliver det bare ligemeget…

K: Det kan du da sagtens! Du kan da bare fortælle anonyment, f.eks. , at mit lig kan findes dér.

C: Ja, men der var du jo ikke i 2018…

K: Var? Men vi genoptager tråden!! Rejser tilbage i tiden, lever frem i tiden, fremt til det punkt, hvor vi overhaler at vi rejser tilbage i tiden, og så findes vi jo igen – men hvis jeg dør dér, på den anden side [af hjemkomsttidspunktet], så har jeg måske været væk i 2 dage, og du har været væk i 2 dage,  så er jeg forsvundet i en begivenhed…

C: Der skete for lang tid siden

K: Som skete på de 2 dage … Du forstår ikke?

C: Jo, men jeg troede du mente, hvis én af os døde i 16, f.eks.

K: nejnejnejnej! Lige på den anden side! Vi er næsten hjemme, jae, og så sker det. Et eller andet politisk lort, som ellers ikke ville være blevet synligt… Undervej kan vi have opsnappet nogle informationer, som gør at vi ved lidt mere om hvad der foregår end de fleste andre mennesker… fordi vi bevæger os i de der cirkler, ikke? … du ser på mig på en måde, så jeg føler at det jeg siger, er latterligt! [det er det også – du har tabt tråden og du ved det ikke selv, fordi du har glemt hvor du var!] Du bryder dig ikke om fiktion eller hvad?!

C: Joe, det er ikke det.

K: Hvad så?

C: jeg kan jo ikke komme alene tilbage til nutiden.

K: Nej, din skriftlige avatar skal komme alene tilbage til nutiden. … men vi kan da også bare sige, at det er dig, der dør og mig der kommer tilbage

C: Du lover at tage Sammy…

K: Såe tager jeg Sammy, ja.

C: hvorfor synes du egentlig JEG skal dø? [fuldstændig rimeligt spørgsmål, Kenneth!!]

K: Jamen, det kan du jo godt mene, men hvorfor ikke?

C: jamen, så er det jo en helt anden historie, Så er det meget os selv, der er i Centrum igen, i stedet for

K: Hvad mener du? vi er jo på vej hjem til vores eget liv. Vi er på vej hjem til vores eget liv! DaDA! [Hold kæft, hvor jeg IKKE kan lide DIG lige nu, Kenneth! Du er så pisse selvovervurderende, at jeg brækker mig! Luk røven og kram hende og lyt til hende, selvom du synes, at huin ikke helt fatter det med at futte rundt i tiden – men det gør du sgu heller ikke selv, når du ikke kan huske, hvor du selv er på vej hen, eller tager øjeblikkets improvisation som selve GULDET snarere end noget, som i en historieudviklingssammenhæng ikke bare kan ændre retning hver 2. sekund!] Jae, vi er i sikker… Aaaaaaaaaarrrrrrrrr…. Det er jo fiktion, Cindy Lynn Brown.

C: Jeg hører det, men derfor kan der jp godt være noget, der er bedre end noget andet.

K: Jamen, jeg kan ikke forestille mig, at vi kommer i sikkerhed, altså. jeg kan ikke se, at hvis vi først bevæger os ind i den her historie, at der er en sikkerhed  på den anden side. … Tværtimod. Vi er oppe i vores egen nutid – med en ekstraviden. Det betyder ikke, at vi har viden om internationale konspirationer eller noget som helst, men det beryder, at vi har en viden som på mange måder har gjort verden mere divers, mere usikker. Vå har fået øjnene åbne af at være af sted i næsten 3 år …  Efter i overhovedet sammen efter 3 år – 3 års modstand og pengeløshed og hvordan skal vi klare det her og holde ud…  hvad vil du lave? Ikke for at være hånlig, men vil du bare lave sådan en lille rosenrød resolution to everything, hvor alt bliver happy – happy end

C: det har jeg da ikke sagt noget om.

K: Nejnej, men altså – altså – der er jo … viden har en pris

. Det er 2 mennesker, der ikke kan vende hjem. Det er 2 mennesker, der bliver givet nogle muligheder med nogle præeksisterende informationer – til at klare sig! Efter bedste beskub, uden at afsløre sig selv. Altså, der er 1000 ting i det her setup, som minder om en flygtningevirkelighed – og hvad er den mest sandsynlige flygtnigevirkelighed, hvad er det mest sandsynlige udkomme?  Du bliver sendt tilbage? Du bliver hængende? Du får opholdstilladelse? Du ser din familie igen? Du ser aldrig din familie igen? Du ser dine børn igen, du ser aldrig dine børn igen? Du er sammen med dem, du elsker, de dør fra dig, de forsvinder? Din virkelighed er for evigt forandret. Du er simpelthen ikke den samme længere. Og hvad vil det sige ikke at være den samme – hvad er det for nogle ting, der forandrer sig?  Det er holdninger, det er… Det er tiltro, ikke tiltro til andre mennesker, måske finder man en større tiltro, måske mister man den tiltro, man har… måske opnår man nogle muligheder, man ikke havde før, måske mister man de muligheder man havde for evigt…. måske får man venner, som kan noget, som de venner man havde ikke kunne – måske bliver man fuldstændig venneløs og isoleret. Måske kommer man ud i situationer hvor…

C: Man mister vel de venner igen? [Du mener, fordi man er flygtning, og folk forskvinder omkring én? Ja, jeg er enig, nu] Hvis vi holder den som en tidsrejse, og ikke som en…

K: Hvorfor dét? Der er da ikke nogen af mine venner, der blader sig i hvor jeg få venner fra?

C: Men der bliver nogle virkeligheder, der støder sammen, så? [hvor er du tålmodig og udholdende!] Fordi du har levet i årene fra 15 til 18 to gange.

K:  Jo, men jeg har ikke være tpå facebook i 3 år.

C: 3 år?

K: Ja, så må du jo holde dig fra facebook, men mig er det ligemeget med. Eller så må du oprette en anden profik.

C: Men du kan jo heller ikke gå på facebook i de 3 år.

K: Men det ER jeg jo heller ikke. Jeg ER jo ikke på facebook i 3 år. SÅ der er ikke nogen, der savner mig på facebook, kan man sige. Så det er jo ikke usædvanligt, hvis ikke jeg er der.

C: Nej. Men når du kommer tilbage til 18, altså, hvis vi har fået venner i de 3 år,

K: Så kan jeg jo gå på facebook igen, kan man sige! [Kæft, du er irriterende, kenneth. Ulidelig lige nu! HVEM fanden er du egentlig? Stinkende passiv aggressiv og aggressiv aggressiv. Masser af følelser, der taler ud alle vegne, men ikke noget der bliver udtalt. HVEM er du?]

C: Jojo…

K: Eller lade være. [det er som om du hele tiden skal sige det modsatte. Hvorfor kan du ikke samarbejde, hér, når det er dét du allerhelst vil?!] Hoppe ud af facebook helt. Altså, min konto har været passiv i 3 år, så jeg kan bare sige til folk: Jeg er ikke på facebook. For der sker ikke noget på facebook.

C: Hmmm

K: jeg har en presence. Altså, indtil facebook åbner min konto igen, finde sjeg ikke på facebook. Så kan man ikke søge på mig. Så jeg kan sagtens sige, at jeg ikke er på facebook og ikke har tænkt mig det. jeg kan fortælle den samme historie, som jeg fortæller hér: Jeg bruger ikke min konto.

C: mmm

K: Du har et andet forklaringsproblem.

C: Ja, hvis jeg skal bruge mit rigtige navn. Så vil folk kunne lede efter mig på facebook. Så hvis nogen sender mig en venneanmodning i 2016

K: Hvad ville du så gøre?

C: jeg ville kigge på deres profil, og hvis vi havde en masse fælles venner, ville jeg bare sig ja. men det her ville nok være nogen, hvor jeg ikke ville kigge på deres profl og tænke Er det her noget spam? Men hvis det er en forfatter, hvis vi møder forfattere, vil jeg sige ja. hvis det på en eller anden måde virker suspekt, eller bare… men hvis det er en helt almindelig person, er det muligt jeg ville sige ja. Og så vil de så kunne se, at jeg er et andet sted.

K: Ja.

C: 2 steder samtidig

K: ja, men det er jo saådan nogle ting, vi afklarer…

C: Ellers skal jeg ahve et falsk navn.

K: Må være afgørende for, hvordan vi holder os skjult.

C: Mmmm

K: Måske er første vej simpelthen noget med at få falske papirer.

C: Ja.

K: Men det er jo ikke noget nogen af os ved noget om, men det er formodenligt noget man i 2015 kan gå på nettet og finde informationer om.

C: Mmm

K: Men hvad koster det? Det koster sikkert en masse penge. Og hvor får vi de penge fra?

C: Mmmm

K: Okay. Skal vi sælge stoffer? kan man på relativt kort tid…

C: Hvor skal vi få de stoffer fra?

K: Jeg ved det ikke. Don’t know. Altså, nu sidder vi jo og snakker om de her ting i 2015.

C: Jaja, det er bare det spørgsmål, jeg ville stille, hvis vi skulle sælge stoffer…

K: Men hvad ville du selv have af svar, ikke? Altså.

C: Mmm

K: Du er jo også i 2015 og du er også på røven.

C: Mmm

K: Det er også din overlevelse. Det her det er ikke fiktion. Det er dig i 2015, på røven, sammen med mig, på røven.

C: Ja, men det ville jeg også sige dér, hvis vi skulle sælge stoffer: Hvor skulle vi få dem fra? [Hvorfor tvivler du hele tiden på hende? Hvad er det du hører, når du lytter til hende?]

K: Mmm

C: og det er så det næste vi skal undersøge, hvis det er det, vi skal.

K: Altså, jeg har ikke lyst til at sælge stoffer! Jeg synes det er røvfarligt, og der er masse risici forbundet med det

C: Ja.

K: Og når man ikke har nogen erfaringer, og man ikke er en hård hud, så… hvordan skal man så, en hård hund, så…

C: Men hvordan får flygtninge… penge til falske papirer?

K: Fra deres familie. [meget selvsikkert, kenneth] Eller fordi de har haft et normalt liv, hvor de har haft overskud. Penge på kontoen…

C: VI har kun din mor som familie, og hun kan ikke give os så mange penge

K: Ja.

C: Hun kan kun give os nogle få penge.

K: Det kan jo godt være, jeg kan finde på en måde,m hvorpå hun kan.  Men det har jeg ikke tænkt nærmere igennem. Altså, fordi jeg ved, at hun havde sin egen konto. Så, hvis det her er kort tid før hun dør, såø… Man kan bare sige: Her kenneth, jeg har de her penge, og så giver hun mig et beløb. Som jeg ikke vidste noget om i virkelighed. Alts, det er fiktion, men come on. Men der er noget med, at man ikke kan hæve så forfærdelig mange penge ad gangen.

C: Før de spærrer…

K: Nej, du kan ikke få dem i kontanter… De skal overføres, ikke. Såe, det kan jo ikke lade sig gøre.

C: Nej. Vi har ingen konto. Bortset fra, at du har den der ekstrakonto. Kan hun overføre til dén?

K: Nåja, det kunne hun selvfølgelig gøre! ja, det kunne hun gøre, og der ville gå mange år, før jeg ser på den konto

C: Ja.

K: Overhovedet! Og når jeg så først ser på den, så er det mig selv. Hvis jeg vel at mærke overlever.

C: Ja. Det er så heller ikke noget, din far vil blande sig i. Hvis hun har valgt at give dig nogle penge, det vil han jo acceptere.  Det er jo sådan noget, han vil forstå.

K: Og hvis det er kort før, så vil han være sådan: Nå, det har hun så gjort.

C: Ja, det vil han acceptere.

K: Men så kan vi i princippet få penge nok til et pænt langt stykke tid, den vej. Hvis vi skal løse det. Men jeg bryder mig ikke om det på en måde, fordi det er for nem en løsning.

C: ja. Men det kunne være til falske papirer.

K: Jeg ved ikke hvor meget det ville koste at få falske papirer, men lad os sige, at vi fik et beløb af hende, og ville vi på et senere tidspunkt stå over for en beslutning om at få falske papirer [jeg kan godt lide, hvordan du idéudvikler, men samarbejde kan du sgu ikke finde ud af!]  som så ville koste 3/4 af de penge, vi havde. Så vi skulle tage en beslutning om at rejse på vore egne papirer, med de risici det indebærer…

C: Uden pas!

K: Uden pas. Eller bruge de fleste af vore kontakter på at få falske papirer.

C: Som så ville gøre, at vi kunne søge arbejde. Som vi ellers ikke ville kunne. og på den måde tjene penge

K: Ja,. Som en investering…

C: i at blive selvforsørgende  de tre år, på en eller anden måde, ja. … Det ville også gøre det nemmere at blive frivillig, at man HAVDE papirer.

K: Og jeg er jo stadig, i hvert fald hvis det var MIG, stadig elektriker. og kan stadig lave alt muligt håndværk – jeg ved ikke, om jeg kunne lave det bedre end nogen andre, men om ikke andet kunne jeg i hvert fald være arbejdsmand.

C: Og jeg har stadig engelskudnervisningskompetencer…

K: Jeg kunne også snyde mig til at undervise i engelsk. Men jeg har ikke noget at vise frem…: Men du har ikke nogle kompetencer at vise frem, heller, på falsk navn.

C: Nejnej, men jeg kan vise, at jeg kan det…

K: ja, hvis du får chancen for dét. [ja og hvis nogen vil lade dig pille ved deres lamper uden at have papirer på faget!]

C: ja, det er jo det samme som at være elektriker. Det kan du så heller ikke bevise under det falske navn – men du kan vise at du kan.  og du spørgser sådan, hvor mange  af den slags papirer, ud over identitet, det kræver, når der er mangel på frivillige?

K: man kan så sige her: Forskellen på at have og ikke have penge – det løser faktisk en masse problemer, ikke? [jo, mange penge giver dig en relativt sikker adgang til det land, du vil til som flygtning] Prøv at se her: Hvis vi nu kun fik 3000 kr. ud af hende, og jeg havde 2000 kr. hér og til sammen havde vi måske 6000 kr.

C: ja, det er ikke nok til papirer…

K: Det er ikke nok til en skid, vel!

C: Det er nok til at spise…

K: Holde os mætte en tid…

C: Absolut basis-lapning de første par uger [134:16]…

K: Mere, altså… Og så kunne vi måske snyde os med toget et stykker vej, hvis det var at vi besluttede os at tage af sted med det samme

C: [??) færge og den slags, ikke? men så skal vi stadig skaffe mad hver dag.

K: Men der er stadig også et element, der hedder: Mor dør kort efter.

C: ja.

K: Altså, som også er en historie, Ikke nødvendigvis en hsitorie, som ville fylde min karakter med lykke og glæde, vel? og drivkraft og have LYST til at bevæge sig væk fra Danmark, når nu…

C: at hun skal dø

K: at hun dør, ikke!

C: men… Ja. … og så er der er en tilfredstillelse i, at foå fortalt hende at du IKKE dør, og på dena nden side, så viser du hende også at du er i en ny risiko, ved at lede efter papirer…

K: nejnej, jeg behøver ikke… det kan jo bare være, at jeg får de penge af hende, hvis det er, og det så er de penge vi skal klare os for,

C: Ja, vi behøver ikke fortælle hende, hele det her med at vi har nogle år…

K: Nej. .. Men på den anden side, så ved jeg jo hvilken dato hun dør på, så jeg ved også hvor lang tid jeg har hende, hvor lang tid her har til at fortælle hende ting, inden hun dør, ikke.

C: Ja.

K: Men det kan også være, jeg ikke skal give hende ny bekymring…

C: Ja, lige præcis.

K: men altså spørgsmålet igen. for det her er på en eller anden måde meget min historie om mor og vores historie, spå hvad med din 2015-samtid, det spørgsmål står sttadig åbent. Det kan godt være du ikke har noget som helst at bruge din 2015 samtidg til, men så er dét at du ikke har noget at bruge den til, en historie.

C: Mmm

K: Og hvad er dét så for en historie. Hvorfor har du ikke noget at bruge 2015 til… noget? … Der er en historie, uanset hvad det så er, ikke?

K: altså, jeg har ikke noget imod, at den stopper her. Nu er den snart 2 timer lang, og at transskribere 2 timer det tar… det tager lang.  Så får du en udprint af det her, og så kan du tænker over.

C: Jeg kan godt lave noget af det.

K: Okay, så lægger jeg det i dropbox. … skal vi stoppe den her?

C: ja.

K: og så snakker vi ikke mere om den nu – før vi har læst transskriptionen. Eller hvis vi gør det, så optager vi det.

C: Okay.

K: Okay.