Posted in: 2017, lyd, meta, rejseskildring

View From A Train

En forladt bil på en mark langs sporene

buske stritter vildt i alle retninger

bjergene i horisonten giver ikke en fuck

for alle os mennesker og vores spor og retninger

Grækenlands indmad

oliven, græs og lime og en varm, hvid himmel

vi kører over en bro og alt

alt er materiale, alt er stemning

 

jeg gider ikke skrive om mig selv

vil for alt i verden undgå

at skrive om mig selv

henslængte ruiner

siger at der engang var storhed

sultne katte  siger at overskud mangler

omsorg en knaphed og toget

kører uanfægtet videre

når nogen åbner døren

høres hjulenes piben

i de store, bløde sæder er der ro

og udsigt, kastet ind ind i ansigtet

 

broer over slugter, udstrakte dale

farveskaler og alt

fotograferer jeg manisk

men ipadens linse kommer med på fotoet

mit eget ansigt  reflekteres i ruden

bliver et filter foran landskabet

jeg står i vejen for det jeg vil se

for det jeg vil vise verden

og selvom sproget er det sted
hvor jeg forsøger at lytte at tale at blande
andres stemmer med min egen
har jeg kun én krop
at gå gennem verden i
at køre gennem Grækenland i

 

 

English version

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *