Posted in: digt, erindring

#Rejsesmølf

Mit ansigt er jødisk og skønt 

for skeptisk til at tro 

på gud og efterliv 

er jeg jødisk 

de fleste dage 

har det ingen relevans 

at flugten er i min families historie 

kan flugt måske nedarves  i blodet 

traumer overleveres 

kan de? 

min tic med at røre min næse 

når nogen nævner jøder 

kamuflerer jeg 

ved at lade som om jeg retter på brillerne

og de utallige gange jeg er blevet spurgt 

om jeg er jødisk, om jeg er israeler

du ER da ikke rigtig dansk vel? 

irrelevant de fleste dage 

det er ikke mig der flygter jeg rejser 

rejser rejser og vender frit 

tilbage til begge mine lande 

med begge

mine eftertragtede pas 

mit hjemløse ansigt 

min jødiske næsetip 

Comment (1) on "#Rejsesmølf"

  1. er dit ansigt jødisk? Eller noget du selv synes? Digtet forekommer selv at bekræfte de fordomme, som det kritiserer.
    8.1.22

Comments are closed.