Posted in: dialog, lyd og tekst, rejseskildring

Ponte Garibaldi 

Vandet er grønsort
afspejler bare lygterne
som om det ikke har andet at give sig til
sådan en decemberfredagaften
hvor andre viser hvem de er
bag deres hegn
lader alkohol mad musik flænse
hegnet så det modbydelige stikker hovedet ud og det sårbart
babybløde græder lidt i en fremmed armhule
festes skal der jo men
Tiberen bevarer sin overflade
spejler bare spejler bare spejler bare
grønsort gemme-sig taktik
på en bro alene og fucked over
at jeg ikke kan sidde i fred
en fredag aften på en cafe
ikke gå i fred på gaden men det kan du
og den forskel kan jeg ikke ændre på én enkelt gåtur
who the crying fork are you to feel sorry for yourself 
glatte overflade også jeg
spejler bare
spejler

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to Top