Posted in: dialog, lyd og tekst, rejseskildring

Ponte Garibaldi 

Vandet er grønsort  

afspejler bare lygterne 

som om det ikke har andet at give sig til 

sådan en decemberfredagaften 

hvor andre viser hvem de er bag deres hegn 

lader alkohol mad musik flænse 

hegnet så det modbydelige 

stikker hovedet ud og det sårbart 

babybløde græder lidt i en fremmed armhule 

festes skal der jo men 

Tiberen bevarer sin overflade  

spejler bare spejler bare spejler bare
grønsort gemme-sig taktik 

på en bro alene og fucked over 

at jeg ikke kan sidde i fred 

en fredag aften på en cafe 

ikke gå i fred på gaden men det kan du 

og den forskel kan jeg ikke ændre på én enkelt gåtur  

who the crying fork are you 

to feel sorry for yourself 

glatte overflade også jeg 

spejler bare spejler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to Top