Posted in: stedsspecifikt digt, VI

Polyester

Og imens bruger vi Afrika som skraldespand for tøj der kun kunne holde til fem gange i vaskemaskinen før det blev uformeligt og falmet og desuden allerede er sidste års mode og derfor nu grimt og de SKAL deale med det i Afrika, vores aflagte polyester, med taknemmelighed, det bedste tøj udkonkurrerer lokale vævere og skræddere ved at være gratis og langt størstedelen ender i havet hvor det smadrer fiskenes og rejernes liv og dermed også de lokale fiskeres business og vi

vi slipper for selv at deale med vores affald som gode, gavmilde strøere af rester ud over naboernes baghaver, siger de nej tak, har vi heldigvis sanktioner at tvinge dem med tag nu blot min gamle grå frakke, min akryltrøje i pastel og mine hullede sokker, så jeg får hænderne fri og kan du så sige pænt tak til den flinke….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *