er flygtningesituationen en krig?
for så kan den forbandes
af de berørte
sendes til Helvede forbydes af alle rettænkende
følende
eller bønner kan opsendes til en gud
om krigens snarlige ophør og
om straf af de ansvarlige
præster indforskrevet som garanter for gudens nåde
eller dødsmesser kan skrives og opføres
smukke dødsklingende rekviemmer
som begrædelser af undergangen for døde og efterladte
af spredningen af mennesker i alle retninger
eller af tabet af menneskelighed
ved at tillade krigen at fortsætte
forårsage den på alle grådighedens og magtens mange måder
aldeles ignorere alt andet end udfaldet på eget liv
forbande bønfalde begræde
som flertallet opfatter administration af håb
og vilje
men flygtningesitationen jo ikke en krig endnu
måske er den bare en virus
og så ved vi jo hvordan
vi beskytter os
—
[inspireret af Halyna Kruk i Information 4.7.22]