Posted in: flugtartikel, ikke-digt, Rapport

maj 2022: 100.000.000 mennesker på flugt

23. maj 2022 – over 100 mio mennesker på flugt i verden nu
https://news.un.org/en/story/2022/05/1118772

9. juni 2022 – UNHCRs Flygtningedatasøgemaskine, nu 101.1 mio på flugt
https://www.unhcr.org/refugee-statistics/download/

IDPs – internt fordrevne (det er de fleste)
Refugees under UNHCR’s mandate – flygtninge som UNHCRs håndterer
Refugees under UNRWA’s mandate
– flygtninge som UNRWAs håndterer
[hvad er forskellen på UNHCR og UNRWA?]
Asylum seekers – asylansøgere
Venezuelans displaced abroad – venezuelanere flygtet ud af landet og kontinentet for at undslippe ufred, hungersnød oma.
Latest available estimates – seneste tilgængelige tal

Læs mere: What is the difference between population statistics for forcibly displaced and the population of concern to UNHCR?

2. juni 2022 – Næsten hele byrden med at hjælpe flygtningene bæres af ganske få lande, mens de rigeste lande svigter deres ansvar.

I 2012 var 41 millioner på flugt globalt. I 2019 var det 79,5 millioner. Allerede i slutningen af 2021 nærmede tallet sig 90 millioner, ifølge UNHCR især på grund af nye eller langvarige konflikter i lande som Etiopien, Burkina Faso, Myanmar, Nigeria og Afghanistan.

Det, der nu har skubbet os forbi den tragiske milepæl på 100 millioner, er krigen i Ukraine, der har tvunget omkring 14 millioner på flugt – halvdelen har forladt landet, mens resten er internt fordrevne.

Ifølge FN er det udviklingslandene, der huser 85 procent af verdens flygtninge. Tag eksempelvis et land som Libanon, et land med 6,8 millioner indbyggere, som er vært for 1,7 millioner flygtninge. Og sammenlign det med Japan, der har verdens tredjestørste økonomi og en befolkning på 126 millioner indbyggere, men som sidste år tog imod blot 74 flygtninge.

Ingen tvivl om, at mennesker på flugt gerne vil i sikkerhed, tæt på eller længst muligt væk fra krisen – sådan er vi så forskellige. Princippet om at hjælpe sine naboer holder stik i mange lande, der grænser op til kriselande, hvor folk således både kan og må vente, ofte i årevis, på at kunne vende tilbage til et stabiliseret land. Men hvis så mange mennesker flygter, at nabolandene selv kommer i ubalance ved at hjælpe, fortsætter strømmene mod sikkerhed og tryghed “et andet sted”. Europa er et sådant sted.

Koalitionen af Europæiske lange, altså EU, gør dog hvad vi kan for at undgå at skulle hjælpe alt for meget. Sådan er det typisk, når afstanden mellem velstående og fattig bliver for stor: “Vi vil gerne hjælpe dig, men gå et andet sted hen og spis dine bønner. Ikke hér, ikke hér!” Måske mangler forståelsen ikke, men frygten for at miste velstand og velfærd afføder givet manglende indlevelse i flygtedes behov, og jo tættere på grænsekrydsningerne, desto voldsommere modstanden:

… den øgede brug af illegale og voldelige pushbacks, som Dansk Flygtningehjælp længe har dokumenteret, er et udtryk for, at retten til at søge asyl er blevet undermineret i Europa.

Dermed er EU på en moralsk retræte. Vores kontinent fremstår som et stadig dårligere eksempel på globalt plan, når vi kaster ellers etablerede humanitære principper ud ad vinduet – og samtidig overdrager ansvaret og byrden til verden uden for Fort Europa.

Citater: Information (betalingsmur)

 

 

[digt]

 

 

Back to Top