Posted in: centrallyrik, digt

kassekredit

Skrælle alt udenom af
fordi jeg vil skrive
ikke fastansættelse fuldtid sparer ikke op
der er intet at spare op af penge er en abstraktion
nøjeregnende smålig grådig
tænker jeg
om dén der taler for meget om penge

jeg rejser for at skrive
og tjener intet imens og huslejen
kan ikke sættes på standby men æder kontoen

i nul og ned

i kassekreditten og det sker  at de 15K forsvinder
selvom jeg intet køber kun spiser havregryn
de spærrer ikke kontoen før jeg har trukket nogle tusinde under
det ved jeg af erfaring men når de så

spærrer kortet
står jeg der ved billetautomaten 
kan ikke tage til mit møde fordi jeg ikke har til transporten
og så er der ydmygelsen 
at føle mig fattig
at måtte sige ‘jeg kan ikke lægge ud’
udstille min fattigdom

 

jeg håber det går over om nogle måneder

er frygten nu opgivelsen nu misundelsen
jeg skræller alt overflødigt væk:

tandlægen må vente
smerter i tænderne går over af sig selv med tiden
nye briller må vente på 7. år skønt så ridsede at

verden er én tåget masse med lysstjerner
når jeg cykler 
 i regnvejr
vinterstøvler må vente selvom jeg får våde tæer
og værst af alt

ny computer må vente
selvom den konstant slukker sig selv

tager timer at genstarte værst

fordi computeren

er levebrødet

livslinen

alt jeg gør afhænger af dens velvilje
at vi er på bølgelængde

min skrift

          mit liv

                   mit ud

 

når jeg rejser føler jeg mig privilegeret

min hvide hud

min velfærdsstat mit sundhedsvæsen hvor alt

minus tænder og medicin er dækket

min ni år lange uddannelse på universitetet
men når kassekreditten er væk og de trækker
det månedlige afdrag fra SU-lånet
hvad føler jeg så?


Er jeg stadig privilegeret er det

usmageligt at føle mig udsat

når andre mennesker i andre lande vokser op

som gadebørn eller i flygtningelejre
eller dør af sult og krig som jeg er skånet for?
Og hvad sker

hvis det ikke går over
hvis banken strammer elastikken jeg gynger i
hvis krisen betyder at ingen leverer brikker til mit puslespil af indtægter
huslejen ikke kan betales

ingen dagpenge til skrivende mennesker, kontanthjælp?
hvor meget kan jeg sælge mine 4.500 bøger for

i dag hvor bøger hober sig op

i containere på genbrugsstationer hvem

kan tage vare på min kat? 

Hvor længe kan jeg sove
på sofaen hos venner og familie eller i min kærestes seng
før ydmygelsen besværet uligevægten bliver for voldsom?

 

Alle mine genstande jeg omgiver mig med
fordi de giver mig ro
skaber rum fyldt med mine minder

mine præferencer min personlighed
enkeltvis kun materielle ting

det er skriften det er kærligheden

der er kernen der giver mening og værdi
men tilsammen holder genstande og rummet 

stress og angst og rodløshed på afstand

bagved er vi bare kroppe med drifter og behov

hvor mange skridt

          er jeg fra at kunne miste
basen fodfæstet være frit tumlende ud over afgrunden
med en kat og en telefon i armene

                              i et fald mod hvad?