Hvert landskab dingler
i sin egen boble
gennemsigtige blade i vinden
himmel af glas
holder bygninger, bjerge, mennesker sammen
i én klump
hyggen vender indad
landskabet indad
som julepynt der er kommet for tidligt
og ikke ved hvad det skal gøre af sig selv
Vi står på ydersiden står i kø i timevis
søger visum, blanketter og dokumentation
ryster landskabet i hånden i håb om sne
men sådan leger vi ikke
vi leger at landskaberne hænger til pynt
i deres bobler
at de bittesmå mennesker indeni
er lukket inde fra verden væk fra verden
mere kan vi ikke gøre mod deres urørlighed
ingen vaccine
ingen after-hygge lotion fjerner
smuldret glas fra huden
vi hænger der i vinden
tæske-yndigt ser det ud
når alting stråler og visner amok