Posted in: digt, erindring

hjemve

jeg samtaler ikke med verden som jeg gjorde engang engang var den mig

og jeg den og jeg mig og den den og vi var vi og den og jeg var os og så de

andre der ikke forstod og ville le og LO og latteren var rebet langs klippen

på vej op og på vej ned ad bjerget vi vidste ALTID hvor vi var