Jeg ser de voksne haste ud af toget
som om noget var lige i hælene på dem
du må ikke vente på mig
jeg kan ikke udholde venten jeg har ingen plads
inden i til en der venter
jeg må gå langsomt
de voksne ser altid væk
fornuften spiller ingen rolle
forsøger de at undgå præsidentens ansigt på forsiden
præsidenten en handskedukke præsidenten er ikke konge
de voksne vil ikke have morgen
der findes morgener der smuldrer før de er begyndt
skærmen viser den seneste meningsmåling den nyeste bombe
det dødeste barn skyllet op i verden
og dagen stivner som cement
jeg kan ikke fordøje nyhederne i dag
håb er en skær, frostklar morgen
jeg kan ikke lukke øjnene og få det til at forsvinde
sidder på badeværelsegulvet græder
en sms fra dig kommer fejende som det knus jeg manglede
for at kunne bære resten af dagen i mig
mærke verden uden at splintres
hvert sekund græder nogen et sted i verden nogen bliver født
kvidrende, hoppende, rullende forventning
nogen slikker deres læber og nogen indser at de er forelskede
nogen vrider sig under dynen med vidtåbne øjne
fred er et tomt rum jeg sætter mig selv i
for at finde ord og billeder jeg behøver
at se nogen vokse og lykkes med deres kampe
en craving efter berøring efter omsorg
voksne der søger en fremmeds touch
el pueblo unido vi genkender os selv
i hinanden i vores menneskehed
i at føle sig sulten søvnig snavset ensom stolt nysgerrig elsket
du fortæller mig at du er bange, sagde Brecht
men angsten kan du arbejde med, det er ligegyldigheden der er farlig
et sted i denne verden hjælper nogen deres bedste ven
og nogen fodrer de vilde fugle
en cirkel jeg slutter om mig selv med elementer som:
baby-latte svaner på en klar kølig himmel midnatsgløder
solidaritet en spindende kat en fuglerede en blank sten i vandet
fred er bjerge der ikke flytter sig
uanset hvad du skriger (nasty woman) uanset hvor højlydt
nogen hjælper en ældre medpassagerer med at tjekke ind
nogen hengiver sig til musik nogen svømmer i havet
kærlighed en bølge af gylden varme, glæde flyder gennem kroppen
du der spiller med brækkede fingre
hvis du kan synge for fred og frihed kan vi også
vi er hinandens helte
nogen skærer sig i fingeren nogen fortryder deres stemme
nogen planter et træ nogen kalder på deres mor
fred er fravær
af frygt usikkerhed vold våben råbende forældre
jeg ser de voksne ønske at få nogen til at smile
fred er havet der strækker sig og forbinder alt der er adskilt
havet der for evigt bliver præcis hvor det er
verden er stadig blå dinglende i universet
på afstand er alt hav og harmoni
når der ikke findes mere konflikt i verden vil jeg skrive om frugt