Posted in: ironi, konklusioner, lyd, rim

Den der indleder krammet må give slip

Det er ikke muligt at diskutere med et menneske,
der ser kristendom, islam, buddhisme som eneste rette vej.

Er alt alene jødedom, sufisme, hinduisme
ender fri diskussion typisk med et nej.

 

Kapitalisme, liberalisme, socialisme som vejen frem for alle
ender også snart enhver diskussion.

Mens anarkosyndikalisme, nihilisme, radikaliseret fundamentalisme
bare ikke gerne af sig selv gider snakke med nogen.

 

Det går bare ikke at diskutere med et menneske,
hvor vejen frem kun er Sex, Familie, Konsensuspædagogik

Og samme er helt umuligt med køn
med blik kun for identitet, Genbrug eller Rationel Logik.

 

Og den, hvor fremtiden kun er Økologi, Dyrevelfærd, Veganisme
og afarter deraf,
lukker ikke nogen ind.

Og ser man Bilisme, Cyklisme eller Fodgængeri som eneste mulige vej,
er man så ikke først blevet stum, døv og blind?

 

Hvem kan flytte dén, der ser Selvfanget Føde, Mikrobryggeri eller Sous Vide
som vejen, alle burde skulle gå?

Og vil man virkelig flyttes selv mod og til hvad som helst,
er så Kærlighed alene svaret, man skal nå?

 

Og mens Det Ideelle Demokrati luner hos alle enige
og viljesvage, hvad angår Debatten,

er Flertalsdemokraturets despekt for andre meninger
så ikke blot minoriteten tvunget rundt med hatten?

 

Med Naturvidenskaben som garant for alt virkeligt,
kunne man spørge: Hvad så med evigheden?

Og den der ser Krigerens vej som den eneste sikre:
Hvordan ses tab af liv som garant for freden?

Det er dét!

At diskutere med nogen, der ser Tro som eneste rette vej,
nej, hvad er der så at nå?

At diskutere med nogen, der ser Tvivl som eneste mulige vej,
nej, alt går galt, helt fatalt, pas på!

At diskutere med et menneske, som er fuldt og helt dækket ind,
det er her, verden forsvinder, hér, at Verden blir blind.
og hvorfor diskutere med den, der ser sig selv som alles vej?
Det er slet ikke muligt,

nej.
Af veje findes kun én.

Find den selv.

 

 

[oprindelige versioner: engelsk, dansk (forlader sitet) ]