Posted in: 2018, digt, video eller live action gengivelse

Brun sæbe

gamle kufferter på væggene

åbne lågene dingler frit i hængslerne

dioramaer i bunden af kufferterne

som udsnit af animationsfilm detaljerigdommen 

enorm! tydelige huller efter rifler og granater

i vægge inde og ude puds hænger 

i strå fra kollapsede mure hér levede folk 

kommodeskuffer gennemrodet tyl fra en kjole 

flået ud og trampet på af støvler

foran en sønderskudt væg en perlemorsbeklædt 

sartgul sofa ganske uskadt

hér et guldindrammet korancitat  uskadt og hér 

bestik og tallerkener lagt frem

foran hvert hus en bombet gade

halvdelen med parkeret ubrugelig bil

      syriske nummerplader men ingen mennesker 

tømt for levende og lig de er i høretelefonerne  

deres historier er

de efterlod alt dette i krigens fuld størrelse

umuligt at sætte fra sig

umuligt at lade bag sig

traumer holder flygtninge på tæerne, ikke sandt!

mange gæster studerer detaljerne længe kunstnerne 

ér virkelig ikke sprunget over noget sted 

den ene historie efter den anden i timer

nogle græder ingen 

poster kun fotos og går videre til næste åbne 

kuffert

så kommer endelig ministeren han 

haster igennem omgivet af vagter og fæller

men én i hans følge synes virkeligt at lytte

hun gør det sikkert bare for kameraerne

dét tænker alle eller for at høre om det matcher

hvad hun allerede tror at hun ved

og det gør jeg også

tror at jeg ved