gamle kufferter på væggene
åbne lågene dingler frit i hængslerne
dioramaer i bunden af kufferterne
som udsnit af animationsfilm detaljerigdommen
enorm! tydelige huller efter rifler og granater
i vægge inde og ude puds hænger
i strå fra kollapsede mure hér levede folk
kommodeskuffer gennemrodede tyl fra en kjole
flået ud og trampet på af støvler
foran en sønderskudt væg en perlemorsbeklædt
sartgul sofa ganske uskadt
hér et guldindrammet korancitat uskadt og hér
bestik og tallerkener lagt frem
foran hvert hus en bombet gade
halvdelen fyldt af parkeret ubrugelig bil
syriske nummerplader men ingen mennesker
tømt for levende og lig de
er i høretelefonerne deres historier her
de efterlod alt dette i krigens fuld størrelse
umuligt at sætte fra sig
umuligt at lade bag sig
traumer holder flygtninge på tæerne, ikke sandt!
mange gæster studerer detaljerne længe kunstnerne
ér virkelig ikke sprunget over noget sted
den ene historie efter den anden i timer
nogle græder ingen
poster kun fotos og går videre til næste åbne
kuffert
så kommer endelig ministeren han
haster igennem omgivet af vagter og fæller
men én i hans følge synes virkeligt at lytte
hun gør det sikkert bare for kameraerne
dét tænker alle eller
for at høre om det matcher
hvad hun allerede tror at hun ved
og det gør jeg også
tror at jeg ved