Posted in: kærlighedsdigt, lyd, metafor

*BLANKBLÅ

Sorgen SKAL ikke repareres

ikke males pyntes med knyttede

gør-dig-stærkere symboler og lyserøde sløjfer

sorgen skal ikke partout

tilgives velordnet plejes heles hurtigst muligt

 

jeg er ikke sorgen sorgen bor i min krop

men hjemløs blankblå dråbeformet

 

sorgen dominerer alt i mig nu

men jeg er ikke sorgen

 

ser din sorg i et glimt i et blik

i bevægelsen med hånden

i dine skuldre dine øjne

kender dig ikke

 

kender ikke dig

ser kun det du har mistet at det er væk

at jeg aldrig kan tage dét fra dig

én gang til

 

Comment (1) on "*BLANKBLÅ"

  1. Måske lidt mere liv i stemmen?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *