cyklerne – den blå og sorte
min første fra ny
min blide blå coach
der viste mig at det ikke kun
var min dårlige form
der fik mig til at sakke bagud
at gear og smidighed har betydning for hastighed
væk var den fra hjørnet på Ryesgade
i Århus overfor boghandlen, du ved
og efter den otte andre cykler
væk gange 8
væk, væk fra cykelstativer
fra aflåste opgange i forskellige byer
én efter én forlod de mig
selv min brune
venligt skramlende
jeg havde navngivet Penelope
for at den skulle forblive loyal som hende
selv den sammenfoldelige røde A-cykel
med sit shine og street-credit
der næsten kunne sove i min lomme
selv den eneste ene
der faktisk kom tilbage til mig igen
i nyt skyfarvet outfit
på bud fra politiet der havde fundet den
lod mig tro jeg NU havde fundet en keeper, en sjælecykel
Jeg kunne vokse med selv den
skred endnu engang et par år senere
fra banegården med begge sine låse
hver eneste cykel
der forlod mig, hver eneste
aftryk i hukommelsen hjertet
der først bliver synligt
når hjulet er kørt