Posted in: lyd, manifest

#18 Nystrøget

Vi findes altså tænker vi
jeg tænker at jeg er
at tanker kommer til mig
uden jeg har tænkt at de skulle komme min vej
fylder de i mig 

banker på hinandens skuldre
jeg tvivler altså er jeg
det føles som om jeg findes
fordi jeg tænker at jeg ér
lige her og tænker
på et sted jeg var engang

Jeg tænker ikke højt som perler
på en plade

mønsteret er færdigt
når den er strøget og dingler
i vinduet og sollyset gennem
trænger hullerne
ikke før


Vi har ret til at tænke hvad vi vil
tænke og hvad vi helst ikke
vil tænke

jeg tror på poesien
det er min ret og på menneskene
jeg orker ikke tro det er min frihed
at lade være med det jeg tvivler
på mig selv og alt det andet og behøver
ikke flygte for mine blå tankers skyld
mine martsbrune udtryk
for mit tankemylder der beviser at jeg er