Posted in: centrallyrik, kærlighedsdigt

lige da

lige da er det ikke verden

der presser sig på

kun en anelse skam den skam der altid

følger alt seksuelt at jeg ikke fortjener

at blive begæret eller nydt ikke forjener

kærlighed men hun har haft pikken i munden længe nu

på opfordring godt nok men med smil

med glæde hun nyder trods alt

følelsen af hvad hun gør ved mig

tror jeg der er ingen flygtninge i rummet

ikke dronningen eller statsministeren eller Kirsten Birgit

dronning af taleradio ikke far døde mor svigtede venner

ingenknuste drømme ikke den store skam selvleden

ikke visheden om cialis om hovedpinen snøften hylen for ørerne

der følger med og varer to dage uanset hvad

bare at hun har læberne rundt om

og holder fast og lytter til min krop

og bliver ved uden at jeg skal sige noget

og da jeg trækker mig ud af hendes mund med et kom

står pikken som et halvt meter langt fyrtårn

mens jeg presser neglene ned i budskadset omkring det

og ser det svaje i vinden rødt lys

rødt blinkende lys ffra toppen

det er så højt at det burde være lavere

og tykkere

hvis man skulle bo derinde og ikke bare

se ud på verden fra toppen

blankt og glinsende af hendes spyt

kom hvordan vil du sidde for bag hvordan

du må gøre hvad fanden du vil

hvad vil du

og du så fravælger filmen for intimiteten

og jeg går med på dén og skyder mig ind i dig for helvede

du er våd hvad skal jeg dog sige andet end tak

for at du bliver våd på grund af mig

i dine hænder og mund og arme

det er ganske overvældende tak tak tak for at du

passer mit fyrtårn bare ér her tak

til nogen hvis der ér nogen

at jeg er mere end blot ikke alene

jeg ville ikke kunne klare meget mere af

at der kun sker dét jeg selv kan styre

jeg har været sindssyg længe nok nu nu

må jeg blive usikker igen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to Top