Posted in: digt, kampdigt, lyd og tekst, sagpoesi

Stjerneløs

Danmark læser krimier og ser skuespillere parteret i nordisk miljø
Danmark oplever krigens rædsler poetisk eksemplificeret på scenen
og fatter i 90 minutter at afviste strafafsonede har hver sin historie med
Danmark er uanset hvad aldrig i krig ikke som déngang Danmark var besat

NOTE: Danmark har kun individspecifikke sociale problemer

Danmark må altså bare ryste på hovedet af de der gangstere
som slipper gennem retssystemets nåleøjer
og af bankfolk der hæver ét menneskes livsløn når de træder af
og af politikere
Danmark ryster på hovedet af danske politikere generelt
men lader alligevel dem om overvågning for logning er jo praktisk
og uanset hvad uundgåelig på sigt og helt umulig at gå imod

NOTE: Danmark er naturligt udisciplineret som nation

Danmark ryster trods alt på hovedet af familier der knækkes af fattigdomslove
hvor ér det synd se børnene se børnesoldater se lige væk
og miljøsvineri dyremishandling
og udryddelse af truede dyrearter som Danmark ved alle kommer fra Afrika
nationalsporten er at tsk’tsk’e med tungen himle med øjnene skælde på facebook
over trafficking af slaver og forrådte flygtninge og de seksuelle overgreb på børn
og det uendeligt komplekse system som Danmark kalder ‘verden’

NOTE: Alle burde kalde det hjernen

Men Danmark gør dog alt muligt for at få ALT til at give mening
enklest muligt hurtigst muligt smartest muligt størst og billigst og nemt
stærke ressourcer højskoler folkeuniversitetet og aftenskoler er stadig pænt besøgt
og CBS universiteter professionsskoler sætter turbo på
men Google Wikipedia Facebook står stadig højere i kurs og
Danmark billiger forførelsen og bidrager med pointgivning og kommentarer til tak

NOTE: Ingen stjerner hér

 

Comment (1) on "Stjerneløs"

Skriv et svar til to Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to Top