Posted in: definition, digt

Hvid Frelser

White Savior er et godt menneske
hver gang et flygtningebarn dør på skærmen
strømmer tårerne ud af hans klare blå øjne
White Savior er et opofrende menneske
et helt år arbejder hun for at spare op til billetten
White Savior er på vej på stærke vinger af stål
hele sin CO2 kvote opbruger White Savior
på at komme til undsætning
hjælpe de stakler der ikke kan hjælpe sig selv
White Savior ved meget om demokrati
generøst deler han ud af sin viden
White Savior er ikke bange for at tage fat
hun bygger skoler og veje dagen lang
med sine bløde hænder i solen
White Savior er et følsomt menneske
på Insta deler han sine mest berørte
rørende øjeblikke med udhungrede leende børn
fattige grædende sårede dunkende dunkende
hjerte i White Saviors CV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to Top