Posted in: 2022, cut-up, digt, politisk (indirekte), postproduktion (af fundet tekst)

GEOPOLITISK MELLEMREGNING

 

At partiet, jeg har troet på, fra jeg var 15 år og mange år frem, og virkelig har gjort en aktiv indsats for, nu har leveret en minister med dette menneskesyn og denne livsopfattelse, væmmer mig.

At visitere asylansøgere i udlandet siger kun: Hvis nogen, tager vi kun dem med personlige ressourcer.

Beslutningen ville være irreversibel, lidt ligesom hvis man afskaffede kongehuset.

Bestemt besnærende med de åbne grænser; det betyder nok også en lynhurtig ændring af de sociale vilkår, vi har herhjemme, og langt overvejende en voldsom reducering i de sociale ydelser, den enkelte kan modtage.

Danskerne er næppe parat til at betale for alle andre, der kommer her til landet.

De forskellige befolkningsgrupper vil være hinanden nærmest og have deres egne leveregler og normer; racismen og racesnakken som i USA ville stortrives, og velfærdssamfundet ville naturligvis ikke længere eksistere.

Dem, der flygter her til landet, kunne have prioriteret anderledes og truffet de samme valg vi har gjort igennem tiden, og så ville de jo ikke have haft behov for at flygte fra deres hjemlande.

Dem, der kommer her til landet, at de er flygtninge eller indvandrere tales der bestemt meget om

Den ene befolkningsundersøgelse efter den anden har vist, at befolkningen i mellemøsten og Nordafrika gerne vil flytte til Nordamerika eller Vesteuropa.

Den gode nyhed er så … at velfærdsstatens forudsætning ikke er, at vi er homogene.” – hvilket er en meget kringlet måde at sige på, folk ikke behøver være af samme etniske oprindelse for at have et velfærdssamfund.

Den med alle de druknede i Middelhavet mv. er snart alt for fortærsket.

Der er bestemt mange andre muligheder end at skræmme befolkningen med rædselshistorier.

Der ér faktisk lande – også i Europa – der har en langt friere adgang; de bliver jo ikke oversvømmet af alverdens befolkninger.

Der er næppe så megen tale om at flygte fra – det er mere, at man flygter til!

Derfor kan det selvfølgelig være fristende at søge lykken i Europa, men det er jo ikke at være flygtning, men at være lykkeridder.

Derfor vil der også meget hurtigt ske en udjævning af forholdene i de lande, som har grænser til nabolandene; det vil i praksis være den laveste fællesnævner.

Det er den rigtige humanistiske holdning at have, men dermed også den sværeste.

Det er ikke et spørgsmål om åbne eller lukkede grænser.

Det er noget rod.

Det er og har i mange år været en fuldkommen legitim forundring blandt mange danskere, hvorfor man ikke i mindelighed forsøger at løse de problemer i verden, vi allerede tilbage i 70erne og 80erne løste for vores samfund – med det resultat, at vi blev nødt til at renoncere på dem i 90erne, hvor vi kom under stigende internationalt pres.

Det er så ikke noget, Udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye, går ind i.

Det minder lidt om et citat af Albert Einstein, ja, ham med E=mc²: Det er topmålet af menneskelig dumhed at gøre det samme om og om igen, og så forvente et andet resultat!!

Det vil samtidig og atter sige, at dem, der har det sværest, vil være dem der kommer til at bære den største byrde, hvad åbne grænser angår.

DK kan ikke være socialkontor for hele verden.

Efter min opfattelse, har Mattias Tesfaye en så ekstrem opfattelse af virkeligheden, at han nok burde være minister i et helt andet land og hos en anden regeringsleder.

Eller kan socialdemokraterne, MT og Mette Frederiksen, virkelig påvise noget andet?

En flygtning med godkendt asylgrundlag har ret til en passende bolig stillet til rådighed fra det offentlige.

En flygtning med godkendt asylgrundlag har som den eneste befolkningsgruppe et retskrav på at få stillet en passende bolig stillet til rådighed fra det offentlige.

Er det ikke de hvide, der har ødelagt kloden mest med deres/vores umættelige begær, hvilket du måske mener, vi har fortjent?

Er jeg lidt i det kontante hjørne, så har jeg nogle påstande om det:

Fagforbundene har nu heller ikke gjort det bedre med deres centralisering på fagniveau; skulle det nu endelig være lavet om, havde man fået karteller, der samlede folk om den fælles arbejdsopgave.

Faktum er jo, at vi ikke engang overholder vore internationale forpligtelser med kvoteflygtninge!

FAO, FN’s organisation for fødevarer og landbrug, besøgte en landsby i Sudan, hvor der ikke var nogen brønd eller anden form for vandforsyning i landsbyen; nærmeste kilde var 6 km væk og vandet skulle bæres tilbage til landsbyen i krukker på hovedet.

Flertallet af almindelige danskere arbejder det kvarte liv for at få råd til at betale for en passende bolig.

Fri indvandring fra Afrika ville resultere i totalt kaos.

Giv bedre handlemuligheder for de afrikanske og andre lande, så de havde bedre muligheder for at udvikle deres lande med gratis sundhed og uddannelse osv.

Har du nogensinde hørt om arvesynden?

Har nogen hørt om udtrykket ”mea culpa” fra den katolske kirke?

Har svært ved at finde rundt i MT’s udsagn og meninger – hvad der er hans, og hvad der er ham pålagt.

Her skal det så forstås sådan, at alt for danskerne bliver betalt af danskerne.

Hovedparten krydser grænsen og søger asyl.

Hvad med bare at efterlade alle bildøre ulåste med nøglen i tændingen og en fuld tank?

Hvad med en anden vej – ændre livsstil, så vækst ikke er det vigtigste mål?

Hvor EUs befolkning er under 500 millioner, er Afrikas 1,2 millarder, der forventes fordoblet om 50 år.

Hvorfor nøjes med at åbne alle grænser?

I bund og grund sker det samme i dag, som skete for mere end 500 år siden.

I dag bliver transporten kaldt for emigration, men der er nok tale om samme transport af befolkningsoverskud.

I Danmark er der også skoleundervisning og lægehjælp gratis, betalt af det offentlige.

I Europa og Nordamerika er indvandring ikke altid mulig.

I gamle dage blev den, som organiserede transporten af folk, kaldt for en slavehandler – i dag kaldes de menneskesmuglere.

I samme øjeblik, der er bedre forhold på den anden side af grænsen, vil der jo komme stort pres på denne grænse.

I stedet taler MT om, at asylansøgerne efter ankomsten til Danmark og deres ansøgning skal sendes til lejre i et land uden for Europa – på den måde skal de jo tage turen flere gange over Middelhavet.

Indtil for et par hundrede år siden blev transporten kaldt for slavehandel.

Ja, det er jo ikke så godt, og set i det lange perspektiv hvem invaderede så først?

Ja, det lyder besnærende med åbne grænser.

Kortsigtet at tro, at en mur omkring Europa kan sikre Europa; at Europa vil kunne forsætte som nu, alt imens millioner af mennesker bliver drevet på flugt rundt omkring i verden eller døde af sulten.

Kunne det ikke være skønt, hvis os der kører 16 år gamle biler kunne få adgang til en ny Porsche Panamera med lædersæder og 330 hk?

Lad os tage fri indvandring fra Afrika som eksempel.

Landsbyens ældste afslog FAOs tilbud om at etablere en brønd med begrundelsen, Hvad skal kvinderne så lave??

Man bliver nød til at se langsigtet, og det ender nok, som Harsha Walia siger, med åbne grænser.

Man gør det samme, som den forrige generation gjorde, og generationen før den, osv, osv.

Man gør ganske enkelt som man plejer, og man er selvfølgelig lige så fattig, som man altid har været.

Man har simpelthen afdemokratiseret samfundet ved at fjerne de hårdt tilkæmpede muligheder for, at de fleste kunne blive tilgodeset i overensstemmelse med den indsats, de lægger for dagen i deres arbejdsliv.

Markedet for og produktionen af danske produkter blev bredt ud til andre dele af verden, hvilket kunne øge den personlige velstand – men ganske afgjort på bekostning af samfundet i øvrigt, først og fremmest på grund af den skatteunddragelse, der – legalt eller illegalt – fandt sted.

Men så må alle jo i stedet bidrage til, at folk ikke ønsker at rejse fra deres hjemland/-egn/-verdensdel.

Ministeren argumenterer imod åbne grænser, men er der overhovedet politisk partier, som går ind for det?

Muligvis er danskerne de eneste, der har lidt velfærdstab igennem den europæiske harmonisering.

Måske vil Ungarn og Victor Orban ikke engang være vidtgående nok i forhold til den menneskeopfattelse, Mattias Tesfaye giver udtryk for.

Naboer kan bevidst forfølge og genere hinanden, og så kan begge søge asyl i vesten.

Netop det, at det samme foregår i dag, er nok også det store problem i Afrika.

Nu er Afrika kommet lidt på banen igen.

Nu skal lige pludselig langt flere dele den samme kage.

Når den, i perioder omfattende, modstand imod EU har været uforståelig for politikere, erhvervsfolk og embedsmænd, er årsagen selvfølgelig, at disse høstede en lang række fordele.

Opgaven bliver et opgør med forestillingen om parallelsamfund som ’anti-danske’ og et opgør med ’nødvendigheden’ af at nedrive boligområder med overforekomst af ikke-etnisk danske.

Ophævede vi grænserne, ville staten miste sit voldsmonopol, blive ude af stand til at gennemføre vigtige ting som skatteopkrævning, der er grundlaget for finansiering af velfærdssamfundet, og sikre befolkningen mod den stærkes ret – jungleloven, ikke!

På lang sigt kan det ikke lade sig gøre.

Ren utopi er, hvad det er.

Resultatet ville blive kaos.

Sagen er, at ministeren og regeringen gør alt, hvad der står i deres magt, og det er ikke så lidt, for at få Danmark til at fremstå som det mindst flygtningevenlige land i Europa.

Selv i Tyrkiet har Recep Tayyip Erdoğan og hans såkaldte “Retfærdigheds- og Udviklingsparti” ikke nær så ekstreme holdninger.

Selv om menneskehedens vugge stod i Afrika, har de endnu ikke lært at brødføde sig selv.

Ser man tillige tingene lidt fra oven, i et lidt større perspektiv, kan man konstatere, at der i al historisk tid har foregået transport af mennesker fra Vestafrika til hhv. Ægypten, Romerriget, Mellemøsten og Amerika.

Som asylansøger er der mange flere rettigheder at benytte sig af – i forhold til indvandrere, der er langt mere overladt til sig selv.

Som det er nu, kan den privatkapitalistiske overklasse, der i min ungdom levede en forholdsvis perifer og anonym tilværelse i forhold til samfundslivet og nyhedsstrømmen, sætte sig på samfundet og dermed forgifte alle menneskelige ideer om ægte værdi til fordel for en konform, glædesløs og slaveagtig tilværelse for de mange.

Strukturerne, der sikrede en relativ balance mellem top og bund, er blevet systematisk underkendt af EF-Domstolen, begyndende med adskillelse af fagforening og a-kasse, men derefter endnu grellere med forbuddet imod eksklusivaftaler.

Sæt arbejdstiden ned, så familierne har bedre tid til at gøre noget sammen og være noget for hinanden.

Så sker der det, at naboen og genboen aftaler, at den ene kaster en sten ind i gennem vinduet hos den anden, og at den anden så punkterer den førstes bil.

Sådan lyder en rigtig god kristen.

Tesfaye har desværre ret.

Tesfaye har en klar pointe!

Tesfayes løsning er kortsigtet.

Tilsyneladende den ultimative løsning på, at ikke alle har adgang til at sove i senge med silkelagner eller til fyldte køleskabe eller barskabe.

Tættere på at udtrykke, at mennesker er mennesker, kommer MT ikke.

Uden grænser og med moderne mobilitet ville Danmarks befolkningstæthed vokse dramatisk, og vi ville kunne næppe brødføde os selv, når der skulle stå telte på samtlige marker.

Udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfayes humanistiske udsagn harmonerer bare ikke med ibrugtagelse af 3. verdens indrejsecentre.

Var det ikke de, åh, så civiliserede hvide ?

Var grænserne dermed åbne for alle, ville flygtninge jo ikke kunne være i sikkerhed for deres forfølgere, da de jo også ville kunne komme ind over de åbne grænser!

Vi burde af dén grund selvfølgelig, som Harsha Walia, fylde vore Facebookindlæg med paroler som ’Abolish the police’ – for nu lige at sikre os.

Vi har bruge for, at venstrefløjens intellektuelle ankommer til virkeligheden og mener det samme som mig!

Vi kunne også lade alle fordørene i vores hjem og butikker stå åbne 24/7?

Vi lever i den samme verden, jeg lever mit liv i forskellige lande uden for Danmark, og udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye lever en beskyttet tilværelse i Danmark.

Vi ved allerede, at når først mennesker har sat deres fod på dansk jord, så blir de her, hvis det er det de vil, og staten er reelt magtesløs.

Vil MT undgå det, kunne asylansøgerne bare søge asyl på et dansk konsulat/ambassade – men det ønsker regeringen og MT jo heller ikke.

Åbne eller lukkede grænser er ikke spørgsmålet her; det handler alene om at være førende i flygtningefjendtlighed; og det går jo så tilsyneladende vældig godt.

Åbne grænser er lig med lukkede kasser og kriminalitet, der virkelig kan mærkes.

Åbne grænser vil gøre Danmark til USA; de rige vil være rigtig rige og de fattige meget fattige, samtidigt med, at begge vil leve i helt egne ghettoer og afgrænsede områder.

 


ovenstående er fundet som kommentarer under et indlæg i avisen Information; teksten er rettet til nogenlunde samme sprogbrug; sætninger er gjort selvstændige, og alle er alfabetiserede.

 

Comments (2) on "GEOPOLITISK MELLEMREGNING"

  1. Kenneth Krabat siger:

    CITAT som kategori

    1. det er ikke citat længere, når teksten er rettet til.

Skriv et svar til to Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to Top