Posted in: akademia

Flygtninge’ på scenen – dilemmaer og potentialer Af Sabrina Vitting-Seerup

“I 2015 udnævnte Dansk Sprognævn ”flygtningestrømme” til at være årets ord. ’Strømmene’ blev da også heftigt diskuteret i de danske medier det år, særligt da hundredevis af mennesker krydsede igennem Danmark til fods for at søge asyl i Sverige.

                     Responsen kom hurtigt fra de danske teatre og scenekunstnere, hos hvem ’flygtninge’ og flugt blev populære emner. Med disse tiltag følger dog en række etiske dilemmaer og spørgsmål, der naturligt opstår, når den privilegerede skare taler om, på vegne af og/eller med de marginaliserede i et forsøg på at ”udviske grænsen mellem kunst og aktivisme” for at bruge teaterforsker og dramaturg Solveig Gades ord (Gade 2018).1 Desværre bliver disse spørgsmål alt for hurtigt forsøgt besvaret med konklusioner, der taler klart for eller imod politisk teater, for eller imod inddragelse, for eller imod teatrets potentielle impact. Få forsøger ”at blive i problemerne”, som filosoffen Donna J. Haraway har kaldt det (Haraway 2016), dvs. at blive i ubehaget og turde belyse flere sider og modsatrettede perspektiver. Der findes selvfølgelig forestillinger, der lader til kun at gøre ondt værre (fx ved at forstærke eksisterende problemer eller give publikum en art falsk aflad), men der findes også adskillige eksempler på, at det både er problematisk og frugtbart, når privilegerede stemmer kaster sig over repræsentationen af marginaliserede på scenen.De fire her udvalgte værker åbner både op for vigtige debatter og tematikker, der tillader os at blive i bestemte (og interessante) problemer, men indeholder også håb. I stedet for at gå til mine analyseobjekter med “mistankens hermeneutik”, vil jeg altså lave en ”reparativ læsning”. Som queerteoretiker Eve Sedgwick forklarer, er håb netop en af ”de energier, hvormed den reparativt placerede læser forsøger at organisere de fragmenter og delobjekter, hun møder” (Sedgwick 2002, 146). Kort sagt ønsker jeg at blive i problemerne, uden at begrænse mig selv til kun at se problemer.”

kilde: https://tidsskrift.dk/peripeti/article/view/109637/158983