Posted in: erindring

den empatisk sete

engang var digtning vigtigst i verden
formgivningen

af følelser i ord siden
brændte verden adskillige gange
og alt blev så fælles så præ•ci•sions•krævende

 

for rigid til at skifte branche
det er mig men informationsmedarbejder
i den globale process
det er ikke lige mig så jeg
fornemmer og mærker at
det der nu står foran mig og ser tilbage
må findes at det er sådan
nogen ka ha det med den globale process

 

jeg rækker ud når jeg formår
mit liv er ikke kun mit eget men uden mit eget
er der intet at gi

 

jeg mærker intet forstår intet under huden
ved du er fortvivlet gør det så godt du kan
at du kæmper at du lider at du frygter for i morgen
men jeg mærker intet
jeg ved bare