Posted in: drama, monolog, sang

*

(inspireret af SPARKS’ musik fra ANNETTE m Adam Driver og Marie Cotillard, 2021)

TALE

Jeg er tilbage på Samos og jeg er

ingen

steder her er ikke noget for mig

ingen hvid frelser den kop er fuld den plads er taget den båd er gået den sol

lyser ikke mere en frelser er jeg ikke

svage syge elendige kan rende mig

hér står de ret foran mig de venter ikke kysser ikke støvet

de vil have hvad de behøver og jeg har intet jeg kan give

jeg kan hykle

SANG

at jeg føler men jeg føler faktisk intet

TALE

ikke noget jeg kan sætte navn oå

min status er nul

det er jeg godt til

at hykle  bilde folk ind med fantasere alt det smukkeste

som de behøver til sig selv

SANG

VÆRSGO! Her er posen til dit supermarked!

TALE

det bærer jeg til dem til jer det skønne

hele glæden

KØB BARE IND!

og håbet med mine ord!

I tror at jeg er god

at jeg GOD

SANG

men jeg ER

IKKE

GOD

TALE

jeg er følelsesløs.

SANG

helt uden at røre  væggen tænker jeg

helt kun på mig selv

TALE

min verden

den er fuld

SANG

af mig selv!

TALE

Og når så tæppet går

og alle ser herop

så ser de ikke

SANG

at jeg ikke er en krop

TALE

for dem er alt virkeligt

alt det som nogen peger ud

SANG

skulle nogen påstå det

TALE

det sker nok næppe

SANG

så var jeg GUD!

Men jeg tror ikke

på mig

TALE

alt er én stor larm

SANG

engang så troede jeg

engang så troede jeg

TALE

engang så troede folk

SANG

på mig

TALE

på Kenneth

men ikke mer

SANG

Og jeg forstår dem goooodt

og jeg forstår dem goooodt

jeg forstår dem gooodt

jeg er ikke héer

TALE

papegøjegør enhver

jeg findes ikke

du kan ikke se

at jeg ikke findes

SANG

ikke meeeer

aldrig mere vær’

den eneste der betyder noget

den eneste

TALE

jeg

SANG

behøver alle og jeg

dræber dem

med svigt så de ikke dræber mig

igen

TALE

hér på Samos

alle andre steder hvor jeg ikke er

SANG

dræber mig

fordi jeg ikke findes

ikke findes

TALE

ikke er